Nu kommer Windows 11 SE

40 pct af os skaber indhold

(Foto: George Milton / Pexels)

Flere mennesker end nogensinde før deler deres talenter på internet ved at indtale podcasts, lave musik, streame, fotografere, videofilme eller deltage i online spil.

Det viser en ny rapport fra analyse-firmaet Futuresource. Den afslører også, at over 40 millioner mennesker verden over markerer sig som producenter af audio indhold.

Disse musikere og indtalere brugte 75 procent flere penge på at købe det rette udstyr i 2020 – sammenlignet med 2019 – fortæller mikrofon- og hovedtelefon-specialisten Shure.

Her kan man også konstatere, at stigningen i indkøb ikke er stoppet, selvom verden er åbnet for de normale dagligdags rutiner og gøremål. Folk køber fortsat lydudstyr til internet-brug som aldrig før.

(Infografik: Futuresource)

Ifølge Futuresource’s analyse regner 65 procent af indholds-leverandørerne – content creators på engelsk – med at bruge mere tid på deres hobby end for et år siden. 59 procent sidder allerede i dag mere end tre timer om ugen og pusler med deres produktioner.

Samtidig er alsidigheden stor: De over 40 millioner lyd-skabere laver alt fra musik, DJ’ing og beat making til videoer, podcasting, video streaming og skabe indhold til sociale medier.

Endelig fortæller 45 procent, at de har investeret i helt nyt audio-udstyr i det seneste år….

 

 

 

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu kommer Windows 11 SE