Få bedre styr på tingene

Ny priskrig i mobil-abonnementer

(Foto: Andrea Piacquadio / Pexels)

De fleste af os kender tv-reklamen med den søde mørkhårede pige, der går igennem en park med en mobiltelefon i hånden og et godt tilbud på læberne. Undervejs møder hun bl.a. folk, der klipper hæk som prisen på et abonnement.

Forsikringsselskabet Alka har haft stor succes med sin første krigs-erklæring mod de etablerede teleselskaber.

Siden lanceringen i marts har Alka Mobil hentet 17.000 kunder på sit første tilbud om mobiltelefoni med begrænset data til 59 kroner.

Det er flot, al den stund kun Alkas egne forsikrings-kunder og medlemmer af en række fagforeninger kan få adgang til abonnementet.

Fra i dag lægger Alka så større skyts i kanonerne. Nu hedder det 99 kroner om måneden med både fri tale og fri data.

Det bliver spændende at se, hvordan konkurrenterne reagerer. For eksempel 3’s lavpris-division Oyster har allerede et modtræk og tilbyderfri telefon og data for 79 kroner, men kun i en begrænset periode på tre måneder. Derefter ryget prisen igen op i det gamle leje.

”Mobilpakker med store mængder data har alt for længe været alt for dyre. Vi tilbyder nu et produkt, der både er billigt, enkelt og gennemskueligt. Her skal man aldrig tænke over, hvor meget man bruger sin mobil og til hvad,” forklarer Frederik Sjørslev Søgaard. Han er direktør i Alka.

Ifølge Alka Mobil betaler en privatkunde i gennemsnit omkring 145 kroner månedligt for sit mobil-abonnement. Uanset, om man vælger Alkas store eller lille løsning, vil der være penge at spare.

For de 99 kroner får man fri data på mobilen, fri tale / sms/ mms, ingen binding og gratis nummer-flytning. Alka Mobil bruger Telias mobilnet….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Få bedre styr på tingene