Bluetooth i ægte toplyd

Fra gaming til det virkelige liv

 

(Foto: Unity)

Forestil dig at se en fodboldkamp, hvor du selv bestemmer, hvilken spiller du vil følge. Eller en boksekamp, hvor du kan komme helt tæt på, så du kan se hver en svedperle, ethvert stød eller hver en undvigemanøvre i real time.

Det er målet med den næste store satsning hos den dansk-fødte spil-platform Unity, der vil revolutionere måden, vi ser sport og live underholdning på i fremtiden.

Det første pilot-projekt er indledt med UFC – Ultimate Fighting Championship – der har den tidlige FC Liverpool direktør Peter Moore i spidsen,

Det er nok tilfældigt, at både Unity og Facebook bruger ordet ”meta” som et centralt element i sine tanker for deres fremtids-strategi. Men det understreger helt sikkert, at vi skal holde godt øje med, hvad meta’erne dukker op med i de kommende år.

Mens Facebook og Mark Zuckerberg taler om et ”Metaverse”, der skal afløse internet, kalder Unity sin platform for ”Metacast”. Begge indeholder tilsyneladende stærke elementer af  Augmented og Virtual Reality.

Unity Technologies, der blev født i København, samler i dag spil-udviklere fra hele verden. Unitys software-motor er brugt til at skrive over halvdelen af alle nye computerspil. (Foto: Unity).

Metacast bygger på såkaldt ”volumetrisk” teknologi. Dengiver mulighed for at indfange, se og inter-agere med den virkelige verden – alt fra statiske objekter til folk i bevægelse.

Sportsbegivenheder kan således ses fra enhver vinkel, hvilket giver helt nye, nærværende og interaktive oplevelser. Seeren har det hele i 3D og kan til enhver tid skifte sin synsvinkel af begivenhederne.

I spidsen for Metacast-platformen står den britiske fodbold-veteran Peter Moore, der tidligere var direktør i topklubben Liverpool FC.

Han får ansvaret for den helt nye Sports & Live Entertainment Division, hvor det første samarbejde nu er søsat med UFC – Ultimate Fighting Championship.

“Fremtiden for sports-oplevelser handler om frihed, valg og interaktivitet. Forbrugerne er ikke længere tilfredse med at blive fodret med lineært 2D-indhold. Nu skal det være 3D og helt tæt inde på livet af sports-idolerne,” forklarer Peter Moore.

FC Liverpools tidligere direktør Peter Moore står i spidsen for Unitys nye Metacast satsning i sportsverdenen. (Foto: Unity)

Han tilføjer, at Metacast teknologien tillige kan give nye spændende muligheder for træning og sports-management. Systemet vil f.eks. kunne levere præcise analyser af de individuelle spillere og de taktiske udviklings-punkter.

Den slags vil tv-stationer og sports-kommentarer helt sikkert også gerne have fat i, så her ligger der også en målgruppe for Metacast.

Unity Technologies blev skabt i en kælder på Nørrebro i København i xxxx. Ideen var at skabe en software-motor, der kunne bruges til at skrive spil på tværs af mange forskellige hardware platforme – pc’er, smartphones, spilkonsoller, tv og websider.

I dag er Unitys hovedsæde flyttet til San Francisco, og virksomheden børsnoteret i New York. Det er sket på baggrund af en enestående succes, der har gjort, at Unity i dag er anvendt til over halvdelen af alle nye computerspil. Der sidder også Unity i 71 procent af de 1.000 mest solgte mobilspil i verden….

 

 

 

 

1 kommentar

  • It’s an amazing piece of writing for all the web viewers; they will obtain advantage from
    it I am sure.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bluetooth i ægte toplyd