Datacentre skal være mindre tørstige

GoPro får stærk rival

(Foto: DJI)

Designet af action-kameraer ser ud til at følge en uskreven lov. De skal alle ligne klassikeren og stifteren af hele bølgen af action-foto – amerikanske GoPro.

Kinesiske DJI – dem med de mange droner – er en af de få, der tør bryde traditionen. DJI’s nye Action 2 har sin helt egen design-stil, der sagtens kan danne skole for andre.

DJI introducerer nemlig det modul-opbyggede aktion-kamera. Det betyder ikke kun, at selve kerne-delen er mindre og lettere end GoPro.

Modulerne gør samtidig kameraet meget fleksibelt, og man kan nærmest indrette det helt, som man ønsker. Selv placere det på en t-shirt eller skjorte kan man med et insta360 Go modul.

(Foto: DJI)

Modulerne kan klikkes på og af legende let ved hjælp af magneter:

Ad den vej kan man f.eks. forlænge spilletiden fra 70 til 180 minutter på en batteri-opladning. Eller man kan forvandle DJI Action 2 til et video-blogger kamera ved hjælp af et modul med en touch-skærm på fronten og hele fire mikrofoner til at optage lyden.

Front-skærms-modulet har tilmed den fordel, at det indeholder et batteri, så det forlænger kameraets arbejdstid til 160 minutter. Med andre ord vil dette modul hurtigt vise sig at være uundværligt.

Selvfølgelig er DJI nyheden robust og stødsikkert som sit forbillede fra GoPro. Kameraet skal jo kunne bruges overalt. På ekspeditioner, mountain-bike, til skiløb, bjergbestigning, sejlsport, faldskærms-udspring  osv.

(Foto: DJI)

Af samme grund er Action 2 vandtæt ned til 10 meter. Vil man dykke endnu længere ned, må man anbringe kameraet i en speciel æske til formålet. Så kan turen gå ned til 60 meter under vand.

Selve kameraet er udstyret med en lysstærk super-vidvinkel på 155 grader. Bag den sidder en billedsensor, der kan optage video i 4K kvalitet og med 120 billeder i sekundet.

Dertil kommer en nyudviklet Color Temperature sensor, der hjælper med at styre farvetonerne, når man tager billeder under svære lysforhold – både på land og under vand.

DJI Action 2 fås i to versioner: Dual-Screen Combo koster 539 euro eller godt 4.000 kroner. Power Combo versionen skal man betale 406 euro for eller ca. 3.050 kroner….

(Foto: DJI)

(Foto: DJI)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Datacentre skal være mindre tørstige