Lyden er gemt i sofaen

Danmark bedst i verden for start-ups

(Foto: Gerd Altmann / Pixabay)

Det er ikke længe siden, at Københavns gamle kødby dannede rammen om TechBBQ konferencen, der er Nordens største samlingssted for iværksættere og start-ups inden for teknologi og internet.

En ny analyse bekræfter nu, at København er et rigtig godt sted at åbne sin egen virksomhed. Den danske hovedstad er nemlig kåret til verdens bedste by for start-ups, og Aarhus kommer ind på et lige så flot andenplads. Med andre ord må Danmark være et Eldorado for iværksættere.

Kåringen er foretaget af det store engelske finans-medie Money.co.uk, hvis analytikere har brugt otte forskellige kriterier i deres valg af de mest og mindst iværksætter-venlige storbyer på denne klode.

De otte kriterier er udgifter til oprettelse af et firma, virksomheds-beskatning, sundheds-sikring af medarbejdere, antal cafeer pr. indbygger, gennemsnitligt internet hastighed, priser på at leje et skrivebord i et kontorhotel eller ”coworking” sted, antallet af studerende i byen og de lokale universiteters placering i ”Times Higher Education World University Ranking 2022.”

Her er de ti bedste byer i verden at starte et firma i. (Grafik: Money.co.uk)

 

Alt i alt sendte det København op på en global førsteplads med 77,7 points af 100 mulige. Aarhus på andenpladsen scorede 73,7 points.

Mere internationalt kendte erhvervs-magneter som f.eks. London og New York måtte nøjes med henholdsvis  62,4 og 44,1 points. Stockholm hentede 44,2 points, mens Milan landede helt i bund med 28,9.

Money.co.uk fremhæver bl.a, at København har fremragende transport-muligheder, der gør det nemt at bevæge sig til en af byens 166 ”co-working” steder. De er tilmed meget billige og koster i gennemsnit kun 110 dollars pr. dag for 10 deltagende personer.

Aarhus’ andenplads begrundes bl.a. med verdens billigste skriveborde til coworking. Den position indtager Danmarks næststørste by sammen med Montreal i Canada og Stockholm.

Kaffe, internet forbindelse og adgang til talenter kan være afgørende for et nystartet firmas succes. (Foto: Helena Lopes / Pexels)

I Aarhus koster det kun i snit 5,83 dollars at leje et skrivebord om dagen. I Stockholm er prisen 6,00 og I Montreal 10 dollars pr. dag.

I den helt modsatte ende af skalaen er skrivebordene dyrest at leje i Singapore med 52 dollars om dagen, i Zürich med 39 og i New York med 35 dollars.

England er billigst til at registrere et nyt firma, mens Danmark er nummer ét i udgifter till social sikring – nemlig 0 procent. Tilsvarende har Irland, Schweiz og Singapore den laveste virksomheds-beskatning af alle.

Er man koffein-freak, finder man de fleste cafeer pr. indbygger i Cork i Irland, Prag i Tjekkiet og i finske Espoo.

Hvis hurtigt internet hastighed er afgørende for, hvor man vil åbne sit nye firma, skal man flytte til Singapore. Her er den i gennemsnit på 256,03 Mbps. Det er næsten dobbelt så højt som i nummer to by Prag med 145,3 Mbps og Bergen med 120,1.

Hurtige internet forbindelser kan være vigtige for især nye virksomheder i high-tech. (Infografik: Money.co.uk)

Start-ups har brug for dygtig arbejdskraft, når virksomheden skal vokse. Derfor har Money.co.uk også bedømt byerne på den procentdel af indbyggerne, som er under højere uddannelse.

I den sammenhæng lander polske Krakow på førstepladsen med 22,1 procent. Lige efter følger Brno i Tjekkiet med 16,37 procent og østrigske Graz med 15,81 procent.

Endelig har analytikerne også kigget på, hvordan byernes universiteter bliver vurderet i kvalitet internationalt. Det sker ved hjælp af den årlige rangliste, som den britiske avis ”The Times” laver hvert år.

Her kommer New York ind på en 11. plads, Zürich som nummer 15 og London på rang 18 som de byer, hvor iværksættere har størst chancer for at finde det bedst kvalificerede personale.

Den komplette start-up rapport fra Money.co.uk kan findes på denne adresse….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lyden er gemt i sofaen