Tag det store lærred med overalt

Mere GT på armen

(Foot: Huawei)

Det er to år siden, at Huawei lancerede sit seneste GT smartwatch. Nu er tiden kommet for en afløser – Watch GT 3 – der lander i danske butikker i god tid før jul. Mere præcist i uge 50 medio november.

Først og fremmest kan man købe det nye Huawei ur i to størrelser – 42 og 46 mm – og i hele fire varianter – Active, Classic, Elite og Elegant. Priserne skal lægge sig mellem 2.190 og 2.490 kroner. Lyder attraktivt.

46 mm versionen er en stor krydder at have på armen. Den har et AMOLED display på 1,43 tommer og 466 gange 466 punkter. Uret, der er 11 mm tyk og vejer 42,6 gram,  er fremstillet i rustfrit stål med en bagplade i kunststof.

Som noget nyt i GT serien har uret en roterende krone. Den har en slags vibrerende feedback, så brugeren får en bedre feedback, når han eller hun aktiverer ringen omkring skærmen.

Med urkasser på 42 og 46 mm er de nye GT 3 ure større end deres forgængere. Her er det 42 mm udgaven. (Foto: Huawei)

42 mm udgaven vejer kun 35 gram og er knap så dominerende med sin tykkelse på 10,2 mm. Her er displayet på 1,32 tomme og i samme kvalitet som på storebror.

Watch GT3 er et af de første ure, der kommer med Huaweis nye HarmonyOS styresystem ombord. Det kinesiske Android-alternativ vokser hurtigt og er nu oppe på over 150 millioner brugere på alt fra smartphones og ure til laptops, tablets, tv og elbiler.

Harmony OS giver adgang til tusinder af apps til uret plus kompatibiltet med over 30 internationalt kendte til fitness og motion. En indbygget personlig assistent a la Apples Siri hjælper med at vælge og bruge de rigtige.

Helt vildt bliver det, når man vil et nyt udseende på sin urskive. Her tilbyder Watch GT 3 og HarmonyOS flere end 10.000 forskellige temaer, som enten allerede ligger i uret eller kan downloades.

Indendørs sidder et helt nyt sundheds-modul – PPG 5.0 – der bruger otte foto-dioder til at måle f.eks. puls, hjerterytme og blod-iltning.

Huawei Watch GT 3 – her i den store 46 mm udgave -har fået et nyt buet skærmglas, der skal være mere behageligt at aflæse og forhindre interferens og forstyrrelser fra eksterne lyskilde. (Foot: Huawei)

Via kunstig intelligens skal uret kunne filtrere støjsignaler udefra meget effektivt, så de ikke forstyrrer måleresultaterne. Det gælder også, når brugerne skifter aktivitet hurtigt som f.eks. under svømning, sprintløb og sjipning.

Der er indbygget både TrueSleep 5.0 til søvn-overvågning samt TrueSeen 5.0+ og Huaweis Health App til at holde øje med bærerens helbred.

Fitness-freaks vil sikkert gerne vide, at Watch GT 3 kan arbejde med 100 forskellige workout metoder inklusive 18 professionelle og 12 til udendørs – deriblandt også golf og skiløb.

En særlig Running Coach med kunstig intelligens hjælper med at lave løbeplaner på basis af brugerens dagsform. Den omfatter også et Running Ability Index (RAI), der analyserer løbeformen efter hver træning.

Dertil kommer, at uret kan hjælpe med at holde overblikket over sin sundhed. Det kan således give påmindelser om at drikke mere vand, tage medicin, sætte tid af til afslapning, eller at man nu bør lægge sig til at sove.

Huawei har netop meddelt, at selskabets HarmonyOS styresystem nu kører på 150 millioner enheder. (Foto: Wevhat)

Huawei har indbygget sin nyeste batteri-teknologi i Watch GT 3. Den betyder bl.a, at 46 mm udgaven kan køre 14 dage på en opladning og 42 mm versionen over syv dage.

Opfyldning med ny energi kan ske både via kabel og trådløst enten over en Qi-kompatibel ladestation eller en af de nye typer powerbanks.

Desuden kan man faktisk lade sin Huawei smartphone op via sit ur. Naturligvis ikke 100 procent, for så stort er urets batteri ikke, men som en nødløsning når man har glemt sin mobillader.

Endelig skal nævnes, at begge størrelser Watch GT 3 kommer med 4 GB ROM og32 GB lager. De har indbygget GPS, accelerometer, gyroskop, geomagnetisk sensor, barometer, termometer samt mikrofon og højttaler til håndfri opkald via Bluetooth….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tag det store lærred med overalt