Ny Zeppelin letter

iPhone er igen nr. to

(Foto: Samsung)

Xiaomi nåede kun at snuse til andenpladsen på mobiltelefonernes globale hitliste i kort tid, inden den kinesiske fabrikant igen blev skubbet ned på position tre.

I tredje kvartal af i år er Xiaomu blevet overhalet indenom af Apple, der havde en ret svag periode i april, maj og juni.

Helt typisk for iPhones, der kommer I nye generationer i september og derfor ikke sælger så godt i andet kvartal. Publikum venter på de nye modeller i stedet for at købe de gamle.

Ifølge analysebureauet Canalys er iPhones globale markedsandel vokset med hele tre procent i det seneste år. I juli, august og september var 15 procent af alle smartphones solgt i verden en Apple.

Xiaomi beholdt sin markedsandel på 14 procent, men blev altså passeret af iPhone. Samsung havde også en status quo med 23 procent. Med andre ord er næsten hver fjerde nye mobil, som folk køber kloden rundt, en Samsung Galaxy.

(Grafik: Canalys)

Nok så interessant er det at se, hvad der sker lige under Top-3. Her huserer de to kinesiske mærker Vivo og OPPO, der ikke er så kendte på det danske marked. Det er til gengæld det tredje mærke i den kinesiske BBK Electronics koncern – OnePlus.

Analytikerne fra Canalys fortæller, at den globale chip-mangel nu også er begyndt at gøre ondt hos smartphone fabrikanterne.

Salget af mobiltelefoner faldt nemlig med seks procent i årets tredje kvartal, hvilket udelukkende skyldes mangel på vigtige elektroniske komponenter.

Kunder er der masser af, som gerne vil købe nye telefoner. De mere eftertragtede af slagsen kan dog være svære at skaffe, fordi indholdet i dem ikke er til rådighed i tilstrækkelige mængder.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny Zeppelin letter