Watch rival til lavpris

IKEA’s gamer gear er landet

Det er efterhånden ni måneder siden, at Leifshows for første gang kunne fortælle, at møbelgiganten IKEA  var på vej med en serie produkter rettet direkte mod det hurtigt voksende gamer og e-sport publikum.

Kineserne kunne så købe udstyret fra maj, og nu er det omsider landet hos IKEA Danmark – både online og i de danske varehuse.

Det nye gear er udviklet i tæt samarbejde med Republic of Gamers afdelingen (ROG) hos den store pc-fabrikant Asus. Kollektionen omfatter bl.a. særlige gamer-stole, skriveborde, lamper, nakkepuder, musemåtter, hovedtelefon-standere og kopholdere.

Priserne er typisk IKEA, og det vil sige lave. En strømlinet gamer-stol, som man kan sidde og spille i timevis, koster f.eks. kun 349 kroner. Musemåtten fås for 99 kroner.

Meget smart tilbyder IKEA også et komplet starterkit for unge med en e-sport-stjerne i maven. Her får man bord, stol, skuffedarium for mellem 1.947 og 5.197 kroner. Det lyder som et julegave-hit.

Verden har omkring 2,5 milliarder gamere, der ofte bruger flere timer foran skærmen end folk på kontor-arbejdspladser.

Derfor er der et stort marked for møbler og tilbehør til dette publikum, hvad der bestemt også er andre end IKEA, som har fundet ud af: Alle de store elektronik-varehuse sælger i dag gamer-gear. Det samme gælder f.eks. Jysk, Lyreco eller Lomax….

(Foto: IKEA)

(Foto: IKEA)

Blandt tilbehøret er en særlig ring-lampe, der giver et godt lys hen over tastatur, mus osv. (Foto: IKEA)

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Watch rival til lavpris