Apple har ny baby-mobil på vej

Dyrere at se tv med YouSee

(Foto: WilkerNet / Pixabay)

Omkring en million danske tv-kunder hos YouSee kan se frem til månedlige prisstigninger på mellem 10 og 50 kroner for deres tv-pakker. De er gældende fra nytår.

YouSee begrunder ændringerne med stigende priser på at købe tv-indhold. Især rettighederne til sport er blevet meget dyrere på det seneste.

Den mindste fordyrelse finder man i grundpakken. Den stiger med 10 kroner om måneden, og så får man fremover TV 2 NEWS og TV3 Puls med i pakken.

Mellempakken stiger med 40 kroner om måneden. Her kommer tre børnekanaler fra Nickelodeon med i prisen.

Fuldpakken bliver også 40 kroner dyrere hver måned og får samtidig en del ændringer i forhold til nu.

C-More kanalerne forsvinder og erstattes af Paramount+ pakken med Movie og Series. Desuden tilføjes Viaplay med serier og film.

Hører man til dem, der gerne vil blande sine tv-kanaler, vil man opleve de største pris-ændringer hos YouSee:

Grundpakken bliver 10 kroner dyrere om måneden. Bland Selv med 10 points stiger med 30 kroner, og pakken med 20 point 40 kroner. Bland selv med 36 point og derover stiger med hele 50 kroner hver måned.

YouSee oplyser, at man har flere spændende nye kanaler på vej til Bland Selv. En af dem ventes at blive det helt nye HBO Max med masser af nye film og tv-serier….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple har ny baby-mobil på vej