LEGO søsætter kæmpe Titanic

Apple har ny baby-mobil på vej

(Foto: Apple)

Med præsentationen af iPhone 13 familien i september har Apple formentlig overstået sine telefon planer for 2021. De næste projekter skal vi til 2022 for at se.

Vi behøver dog ikke vente helt indtil september 2022 , når iPhone 14 dukker op. Allerede kort ind i det nye år ventes Apple at præsentere iPhone SE3 – en frisk opgradering af sin mindste mobil.

Ifølge de sociale medier i Kina vil Apple sætte produktionen af iPhone SE3 i gang i december. Det kan så tyde på en lancering i det tidlige forår.

Mange havde forventet, at Apple ville have præsenteret sin nye baby sammen med de fire større iPhone 13 modeller. Teknisk og design-mæssigt er iPhone SE3 nemlig allerede klar.

Meget klogt valgte Apples marketingfolk dog at vente. Risikoen for, at den lille SE3 ville forsvinde helt i skyggen af iPhone 13 var alt for stor.

Det fortjener SE3 ikke, fordi den har sit eget store publikum blandt folk, der ikke kan lide store smartphones. SE3 er lille og handy og tiltaler derfor især kvindelige købere.

Apples lille iPhone SE har en stort publikum blandt kvinder, der ikke gider kæmpe smartphones. (Foto: Anastasia Shuraeva / Pexels)

Først og fremmest bliver den nye SE opgraderet, så telefonen kan køre med 5G. Det kan alle iPhone 13 modellerne jo også. Apple vil så have flyttet sig helt over til fremtidens mobilnet.

Spørgsmålet er til gengæld, om Apple vil ofre sin nyeste A15 Bionic processor til SE3. Mere sandsynligt er nok, at SE3 får A14 motoren fra iPhone 12. På den måde kan Apple holde prisen nede – og i hvert fald markant lavere end iPhone 13 og næste års iPhone 14.

I det ydre design skal iPhone SE3 ligne sig selv. Det betyder en LCD-skærm på 4,7 tommer og Touch ID via den goe gamle Home knap. Chassis og cover skal være det samme i aluminium som på den nuværende iPhone SE fra 2020.

Rygterne siger også, at Apple vil droppe sin iPhone mini variant fra næste år. Salget skal ikke være tilfredsstillende, og Apple vil hellere satse på en ny udgave af SE.

Til gengæld skal der komme en ny stor iPhone. Den får samme skærm-størrelse som topmodellen Pro Max, men knap så ambitiøs elektronik. Målet skal angiveligt være, at Apple får to størrelser af både iPhone 14 og iPhone 14 Pro….

(Foto: Gizchina)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LEGO søsætter kæmpe Titanic