Så stor magt har Facebook

Google Pixel 6 dukker op 19. oktober

(Foto: Google)

Google har nu omsider meddelt officielt, at online-gigantens nye Pixel 6 telefon dukker op den 19. oktober. Pixel 6 bliver samtidig den første smartphone med Android 12 styresystemet på, der blev frigivet i sin endelige udgave i går.

Ud over Android 12 er den vigtigste nyhed i Pixel 6 og Pixel 6 Pro, at Google dropper Qualcomms processorer til fordel for en egen chip. Tensor hedder det.

Google følger dermed i hælene på Apple, der også udvikler og fremstiller sine egne motorer i dag til sine iPhones, iPads, MacBooks og iMacs computere. Tidligere har også Samsung og Huawei valgt at satse delvist på egne processorer.

Google forklarer sin beslutning med, at Tensor kan skræddersys meget bedre til Pixel telefonens særlige behov end en stangvare processor, der også anvendes af mange andre fabrikanter.

I forbindelse med Tensor chippen vil det især dreje sig om kunstig intelligens og maskin-læring, som Google angiveligt har udviklet til helt nye og usete højder på Pixel 6.

Google har altid været dygtig til at skrive software til kameraerne på sine mobiler. I ixel 6 skal den være bedre end nogensinde før. (Foto: Google)

Fremskridtene vil bl.a. kunne ses i telefonernes kameraer, der skal have højere kvalitet end nogen anden mobil på markedet. Pixel 6 modellen får to objektiver – en hovedlinse og en ultra vidvinkel, mens Pro udgaven har en ekstra tele med fire gange optisk zoom.

Android 12, der blev præsenteret første gang i maj, kommer med en række forbedringer. Den mest tydelige bliver den største visuelle ændring af Androids brugerflade i mange år.

Google kalder den selv for ”Material You.” Den har fået et frisk design med en del lån fra Apples iOS. Google håber, at den nye brugerflade vil blive forbillede for alle fremtidige Android apps.

Af andre nyheder i Android 12 kan nævnes et bedre system til notifikationer, widget design og private kontroller med indikatorer for kamera og mikrofon.

Google bliver første fabrikant med Android 12 på sin nye Pixel 6 telefon. I de kommende uger vil Samsung, OnePlus, OPPO, Vivo, Xiaomi, Motorola og Nokia følge efter.

Mange af disse telefoner vil vi se i danske butikker – nogle sikkert før jul. Spørgsmålet er, om det også bliver tilfældet med Pixel 6. Hidtil har Google ikke markedsført sine telefoner i Danmark…..

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så stor magt har Facebook