En milliard bruger nu TikTok

Tastatur for minimalister

(Foto: Logitech)

Når man var på udkig efter et kompakt tastatur at skrive på, har udvalget hidtil været begrænset:

Enten var de små mekaniske tastaturer målrettet gamere og e-sportsfolk. Eller man havde Apples Magic Keyboard, der ikke giver mening uden for Apple verdenen.

Tilbehørs-specialisten Logitech har nu et mere alsidigt alternativ med sit nye trådløse MX Keys Mini tastatur. Det er så at sige et MX keyboard, der er krympet i vask.

Med sin begrænsede størrelse mangler det nye MX Keys Mini naturligvis nogle ting. F.eks. er der intet taltastatur, hvorfor bogholdere og revisorer næppe er målgruppen.

Tastaturet rummer til gengæld Logitechs særlige ”Perfect Stroke” teknologi, der kombinerer fordelene ved mekaniske og elektronisk aktiverede taster. Resultatet skal være højere præcision i sin skrivning.

(Foto: Logitech)

Mini disker samtidig op med en stribe nye features, som man ikke finder i de store MX tastaturer. Det er f.eks. en særlig tast emojis, en mikrofon mute funktion og en diktat tast, der fungerert på Windows pc’er og Apple Macs.

Logitech MX Keys Mini tastaturet fungerer Android, ChromeOS, Linux, iPhone, iPad, Apple Mac og Windows. Op til tre maskiner kan kobles trådløst op til samme tastatur. Dertil kommer hurtig opladning af tastaturets batteri via USB-C.

Logitech har desuden en bæredygtig strategi: Den betyder bl.a, at en del af plastikken i tasterne kommer fra genbrug. Mellem 12 og 30 procent, alt efter hvilken af de tre farver man vælger tastaturet i.

Logitech MX Keys Mini og MX Keys Mini til Mac er på markedet nu til priser fra 899 kroner. Business varianten kommer senere i oktober….

 

1 kommentar

  • Hey! Fed artikel. Jeg elsker det minimalistiske 🙂 Glæder mig til at se de nye produkter i oktober, som du beskriver.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En milliard bruger nu TikTok