Så er der 112 nye emojis

Surround helt ind i ørerne

(Foto: Xiaomi)

Verdens næststørste fabrikant af smartphones – Xiaomi – har voldsomt travlt med at poste det ene nye produkt på markedet efter det andet.

Det er kun et par uger siden, at Xiaomi præsenterede sine nye topmobiler 11T og 11T Pro, og nu holder Xiaomi atter et stort lancerings-event i Kina i morgen.

Denne gang drejer det sig om den nye trendy og ungdoms-rettede Xiaomi Civi telefon – plus et sæt trådløse øretelefoner med både aktiv støjreduktion og ægte surround sound.

Xiaomi True Wireless Noise Cancelling Headset 3 Pro er firmaets første med Spatial Audio. Det skal bringe surround helt ind i øret på lytteren og sikre overraskende realistiske 360 graders lydeffekter og atmosfære.

(Foto: Xiaomi)

Ifølge kinesiske medier kan de nye Xiaomi øretelefoner måle omgivelses-støjen i ”real time” og automatisk tilpasse lydniveauet derefter. Den maksimale støjreduktion er 40 dB.

Øretelefonerne skal også komme meget tæt på ægte Hi-Fi. De indeholder drivere – højttaler-enheder – med dobbelte magneter, der skal reagere superhurtigt og dynamisk.

Det er kun fire måneder siden, at Xiaomi løftede sløret for sine første øretelefoner med aktiv støjreduktion (ANC) i af høj klasse. Mange af kvaliteterne fra disse FlipBuds Pro vil gå igen i de nye Headset Pro med surround sound.

Det gælder bl.a. en batteri spilletid på syv timer med støjreduktionen tændt. Husker man at lægge øretelefonerne i den medfølgende bæreæske, når de ikke er i brug, øges spilletiden til 28 timer uden ANC….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så er der 112 nye emojis