Hvem styrer musikbranchen?

JYSK går i computerspil

(Foto: JYSK)

Normalt taler man om, at der kører en vild konkurrence mellem fabrikanter af spil-pc’er, konsoller, skærme og mobiler. Desuden kappes softwarehusene om at udvikle nye spændende spiltitler, som kan lokke millioner af gamere og e-sport fans.

Meget kunne tyde på, at den næste store kamp foregår på de møbler, computerspillerne bruger. De skal sidde ordentligt i coole specialstole og have gearet stående på praktiske borde, reoler osv.

For nogle dage siden kunne Leifshows fortælle, at IKEA sender sin kollektion af UPPSPEL gamer møbler i sine danske varehuse fra oktober.

UPPSPEL er udviklet i samarbejde med den store pc-fabrikant Asus – eller rettere med dens e-sport division ROG – Republic Of Gamers.

Nu vil også IKEAs store konkurrent JYSK være med i legen. Den 1. oktober kommer den danske indretningskæde med en egen gamer-stol, som man bygger i samarbejde med et andet stort computerspil-navn – Razer.

(Foto: JYSK)

Den nye stol bærer navnet Legend Type Z – Razer Edition og fremstår i det barsksorte design, man kender fra Razers pc’er, skærme og gamer tilbehør. Naturligvis sidder også Razer logoet med den lysegrønne slange på stolen fra JYSK.

Stolen fremstår med memory foam nakkepude i velour betræk, 2D metal-armlæn, trinløs låse-mekanisme, tryk-kontrollerede hjul og et stel helt i solidt metal.

JYSK har solgt gamer-stole i flere år, og kunderne har fået øjnene op for, at den danske kæde også altid har et godt tilbud på den front.

Den nye Razer stol skal være topmodellen til ambitiøse e-sportsfolk, der gerne tilbringer adskillige timer hver dag foran deres skærm.

Her i efteråret suppleres stolen af flere andre gamer-relaterede nyheder fra JYSK. Det er bl.a. et skrivebord med LED-lys ved navn HALDUM. Desuden har JYSK også en ekstra gamerstol med indbygget lys – den hedder RANUM.

Razer Legend stolen kommer til salg i 28 europæiske lande, hvor JYSK har butikker og webshops. I Danmark bliver prisen 1.999 kroner….

(Foto: JYSK)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvem styrer musikbranchen?