Det ultimative for små Bond fans

Billig vej til Windows 11

(Foto: Microsoft)

Apples nye iPad får en direkte konkurrent i Microsofts nye Surface Go 3, der ser ud til at blive den billigste vej til Windows 11.

Microsofts 2-i-1 bærbare – en tablet med tastatur – har fået flere kræfter, en bedre skærm og er nu optimeret til at blive brugt med den nye Surface Slim Pen.

Med en pris på 3.490 kroner for en computer med 10,5 tommers touch skærm med en kvalitet på 1.920 gange 1.280 punkter er Surface Go 3 lige velegnet til skolebrug, leg og mindre krævende kontor-opgaver.

Alsidigheden understreges af, at Microsoft har anbragt skærmen bag ridsefast Gorilla Glass 3, og nyheden fås med 4G telefoni indbygget.

Køberen kan vælge mellem to motorer – enten en mellemklasse Intel Pentium Gold 6500Y eller den mere potente Intel Core i3-10100Y chip af 10. generation. Sidstnævnte er en opgradering af sidste års Surface Go 2 med Core m3-8100Y.

(Foto: Microsoft)

Billederne håndteres nu af en Intel UHD Graphips 615 processor, og man køber sin Surface Go 3 med enten 4 eller 6 GB RAM, hvilket åbenbart er tilstrækkeligt til at køre Windows 11. Lageret er på enten 64, 128 eller 256 GB.

Microsofts prisbillige 2-i-1 tablet kommer med Wi-Fi 6, Bluetooth 5,0, et 5 MP webcam på 1.080 punkter, to far-field mikrofoner, to stereohøjttalere på to watt og Dolby Audio samt et autofokus kamera på otte megapixel på ryggen.

Med hensyn til porte er der et ret lille udvalg: En enkelt USB-C, et 3,5 mm stik til hovedtelefon og en Surface Connect port. Desuden har Microsoft indbygget en microSD skuffe til hukommelses-udvidelser.

Med Surface Go 3 følger en ladeblok på 24 watt. Selve batteriet skal kunne holde maskinen kørende i 11 timer på en opladning.

Det måske mest opsigtsvækkende er elegancen. Den bærbare pc er pakket i et kun 0,8 centimeter tykt magnesium kabinet, der vejer 550 gram. Med nyheden følger en fleksibel stander, der kan drejes 165 grader.

Microsoft Surface Go 3 skal stå i danske butikker fra den 5. oktober….

(Foto: Microsoft)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det ultimative for små Bond fans