Tommeltut er stor spilnyhed

Facebook har bærbar skærm

Protal Go. Facebook har bærbar skærm

I Danmark er der ikke så mange, som er klar over, at Facebook har en ganske fornuftig forretning kørende med hardware. Produkterne sælges nemlig officielt ikke på det danske marked.

Det gælder først og fremmest Facebooks interaktive Portals skærme, der er blevet deciderede bestsellere på det amerikanske marked under Corona. Portals er nemlig oplagte til videomøder og billed-chat.

I nat har Facebook lanceret to nye Portals modeller. Den ene er en opgradering af det eksisterende Portals+ display, mens den anden er Facebooks første bærbare og mobile video-skærm. Den hedder ganske oplagt Portal Go.

Sidstnævnte kan køre på batteri og har en lille bærehank integreret. Skærmen med kamera og mikrofon er på 10 tommer og kan vise billeder i 1.280 gange 800 punkter.

Ifølge Facebooks topchef Mark Zuckerberg, der personligt stod for præsentationen, er ideen bag Portal Go, at man let kan tage video-displayet med rundt i huset, hvor familien lige er samlet. I stuen, køkkenet, terrassen osv.

Potal+. Facebook har bærbar skærm

Portal Go kræver et forholdsvis stærkt Wi-Fi signal, fordi skærmen både kan bruges til videomøder, som trådløs højttaler og til at streame musik fra f.eks. Spotify.

Facebook oplyser, at Portal Go kan give fem timers one-to-one Messenger kald med videobillede på en opladning. Bruger man enheden til musik uden skærmen tændt, kan batteriet køre i 14 timer.

Facebooks anden hardware nyhed er Portal+, der er en forbedret version af modellen fra 2018. Designet er blevet mere elegant, og skærmen er nu på 14 tommer og 2.140 gange 1.440 punkter.

Begge nye Portals kommet med et 12 megapixel vidvinkel kamera. Det rummer Facebooks Smart Camera teknologi, der automatisk følger brugeren rundt i lokalet, panorererer ellerzoomer ind og ud. Hovedpersonen vil hele tiden være placeret i centrum og stå skarpt.

Som med alle Facebook produkter vågner der straks tvivl om sikkerhed og privatlivets fred. Derfor har Facebook anbragt klap over kameraet og knapper, som kobler mikrofon og kamera fra.

(Foto: Facebook)

Kamera og mikrofon lægger udelukkende optagelserne lokalt på Portal skærmen. De sendes ikke videre til en Facebook server.

WhatsApp videokald er krypteret automatisk, men det er ikke tilfældet med Facebook Messenger. Her må Portal brugeren manuelt specificere, hvilke kontakter og gruppers kommunikation skal krypteres.

Facebooks nye Portal skærme kan forudbestilles nu og kommer til salg i USA den 19. oktober. Om de kommer til Danmark, er mere tvivlsomt.

Amerikanerne skal betale henholdsvis 349 dollars for den store Portals+ skærm og 199 dollars for den bærbare Portal Go. Det svarer til ca. 2.250 og 1.300 danske kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tommeltut er stor spilnyhed