Stor vellyd i små Jabraer

Superlet og til gaming

 

 

 

(Foto: Logitech)

Når folk bliver bidt af computerspil, gaming og e-sport, kan det sagtens være, at de bruger adskillige timer hver dag med hovedtelefoner på knoppen.

Det kan både være varmt om ørerne og give trætheds-fornemmelser, når man bærer rundt på flere hundrede gram på hovedet i form af hørebøffer, mikrofon-bøjler osv.

Tilbehørs-giganten Logitech har hjælp på vej i skikkelse af sit nye G435 Lightspeed Wiress Gaming Headset, der med kun 135 gram er mærkets hidtil letteste af slagsen.

Det nye headsæt er alsidigt anvendeligt, men Logitech forklarer, at G435 er specielt optimeret til mindre hovedstørrelser. Det vil sige til børn og unge, som nok i forvejen er den største målgruppe for en hovedtelefon til spil.

(Foto: Logitech)

Logitech fremhæver samtidig, at der er gået bæredygtighed og en grøn profil i det nye headsæt. Det er nemlig fremstillet af 22 procent genbrugs-plastic, ligesom emballagen er lavet af FSC-godkendt pap.

Logitech lover desuden, at man vil CO2 neutralisere produktionen  af G435 hovedtelefonerne ved at betale til en række naturbeskyttelses-projekter.

Det nye headsæt rummer både ekstra hurtig ”low-lag” Bluetooth og Logitechs egen trådløse Lightspeed 2,4 GHz teknologi. Det betyder, at G435 problemfrit kan forbindes til både pc, PlayStation, smartphone og andre enheder.

Indendørs sidder store 40 mm højttaler-enheder til at formidle spil-atmosfæren. Der er også dobbelte stråle-formede mikrofoner, der gør det muligt at slippe for mikrofon-armen foran ansigtet.

Det nye Logitec G435 trådløse headsæt fås i de tre farve-varianter sort og neongul, blå og hindbær samt offwhite og lilla. Prisen er 599 kroner….

 

(Foto: Logitech)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stor vellyd i små Jabraer