Gør det selv bredbånd

Bose fornyr sine hørebøffer

(Foto: Bose)

Amerikanske Bose har ikke ligefrem skyndt sig med at forny sine hovedtelefoner i den populære QuietComfort familie. Faktisk skal vi helt tilbage til 2017 for at finde lanceringen af forgængerne til de nye Bose QC 45 hørebøffer.

Sådan umiddelbart ser der heller ikke ud til at være sket de store ændringer. Bose hovedtelefonerne ligner sig selv i det klassiske design. Ørepuderne er blevet lidt lettere og blødere at have på, lover Bose.

Desuden kan QC45 stadig foldes sammen, så de kan tages med på f.eks. rejse, uden at de fylder for meget i lomme eller taske.

Dertil kommer, at batteri-levetiden er øget til 24 timer på en opladning. Fire timer længere end på forgængeren. En hurtig opladning giver timers musik på 15 minutters optankning.

(Foto: Bose)

De største ændringer er sket indendørs. Først og fremmest skal den aktive støjreduktion (ANC) være bedre, selvom den kun har to niveauer at skifte imellem. Andre hovedtelefoner i denne prisklasse har større fleksibilitet.

Bose bruger nu tre mikrofoner i hver side, der lytter dels på omgivelsernes støj, dels på den ønskede lyd fra højttaler-enhederne – driverne. De styres så af en computerchip, Bose selv har udviklet.

Ifølge fabrikanten kan dette særlige ANC set-up registrere og filtrere langt flere lyde i mellemtonen end før. Det kan f.eks. være togstøj, stemme-summen på et kontor eller den akustiske atmosfære i en cafe. Det andet valg, man hart er Aware stillingen. Den lader alle lyde trænge ufiltreret ind i ørerne.

Tænd og sluk af støjreduktionen sker ganske praktisk ved hjælp af en fysisk knap på den venstre ørekop, hvor man også kan ”mute” mikrofonen. Ikke gnidrede touch-paneler, hvor man ikke ved, om de er aktiveret eller ej. Ud for højre øre sidder så knapper til volumen, play/pause, on/off, Bluetooth parring og stemme-assistent.

Bose QuietComfort 45 kommer i danske butikker omkring den 1. oktober. Prisen bliver 2.700 kroner, og man kan vælge hovedtelefonerne i enten sort eller hvidt….

(Foto: Bose)

(Foto: Bose)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gør det selv bredbånd