Nyt høreapparat er vandtæt

Surround Sound om halsen

(Foto: Panasonic)

Gamere og computerspil entusiaster kan normalt genkendes på afstand: De bærer store hovedtelefoner med mikrofon. Forbundet med kabel, fordi trådløs lyd reagerer for langsomt – mener de.

Den beklædning har selvfølgelig den fordel, at brugerne kan leve i deres helt egen verden – isoleret fra samfundet omkring dem.

På den anden side er det nok ikke så behageligt at sidde med store hørebøffer i timevis. Og så er de fleste trods alt lidt nysgerrige efter, hvad der sker af ting uden for deres eget spil-univers.

Panasonic prøver nu med en helt anderledes idé: Den japanske elektronik gigant vil lægge et fire-kanals surround sound anlæg rundt om nakken på brugeren, Helt bogstaveligt.

Den nye Panasonic SC-GN01 hviler på skuldrene og sender 4-kanals lyd direkte op til lytterens ører. Da højttaler-enhederne er anbragt rundt om nakken, skal man kunne opnå en 3-dimensionel gengivelse af lyden, der vil klæde alle computerspil.

Med SC-GN01 nyheden slipper man for at have tunge hovedtelefoner på knoppen og en mikrofon foran munden. (Foto: Panasonic)

For at opnå den optimale gamer-lyd har Panasonic allieret sig med spil-softwarehuset Square Enix, der har sendt lyd-ingeniørerne fra sin ”Final Fantasy XIV” bestseller til det fælles udviklings-team.

På grund af sine lave vægt og gode vægtfordeling skal Panasonic nyheden være behagelig at bære i timevis. Brugeren har samtidig ørerne frie til at høre, hvad der foregår omkring ham eller hende.

Som alle moderne headsæt til gamer-brug indeholder også Panasonic skulder-højttaler en mikrofon, så den kan bruges til både håndfri telefon og til kommunikation med andre computer-spillere. Mikrofonen er dobbelt og udstyret med støjreduktion, så kun brugerens stemme trænger igennem.

Ud over de fire separate fuldtone højttalere på hver tre tommer rummer SC-GN01 digitale forstærkere og en signal processor, der styrer lydfordelingen. Den kan f.eks. sættes til at opskalere stereolyd til fire-kanals surround sound.

Skulder-højttaleren kommer med tre præ-installerede opsætninger – modes – der er skræddersyet til forskellige spil-scenarier. De tre er ”rolle-spil”, “first-person” shooter og “stemme.” Dertil kommer to ekstra indstillinger til Cinema visning og musik-afspilning.

Panasonic præsenterede sin spændende nyhed i forbindelse med Gamescom 2021 messen i Køln i den forløbne uge. Leverings-tidspunkt og pris blev ikke afsløret….

Den nye skulder højttalere rummer fire enheder til surround og en digital signal processor til at styre lyden. Forbindelse til pc eller spillekonsol foregår via kabel. (Foto: Panasonic)

(Foto: Panasonic)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt høreapparat er vandtæt