Kun tre timers spil om ugen?

Apple vil spille klassisk

(Foto: Gabriel Santos Fotografia / Pexels)

Fremover vil Apple Music ikke længere blive sidestillet med pop og rock. Lydkvaliteten i streaming er kommet så højt op, at også elskere af klassisk musik kan være tilfredse.

Apple indleder derfor nu en satsning, der skal munde ud i en rendyrket klassisk musik-kanal i løbet af 2022. Til det formål har Apple netop købt den amerikanske Primephonic app, der vil få tilført en række funktioner fra Apple Music tjenesten, inden den relanceres under et nyt navn om nogle måneder.

Primephonic har lukket for nye brugere og går offline fra den 7. september. Nuværende abonnenter få penge tilbage og seks måneders gratis adgang til Apple Music som kompensation.

I en meddelelse på sin hjemmeside skriver Primephonic, at man som lille app-udbyder ikke har mulighed for at nå ud til alle lyttere af klassisk musik ude i verden. Det kan app’en ved at alliere sig med en stor streaming tjeneste som Apple Music.

Apple har allerede mange tusinde klassiske albums liggende i sin database. Alle kan afspilles i high-res og tabsfri kvalitet. Nogle sågar med ”spatial audio” og surround.

Samtidig lover Apple sine Music abonnementer, at de vil få en stærkt forbedret udvalg af klassisk musik, efter at Primephonic er opkøbt….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kun tre timers spil om ugen?