Hvad gør du med din gamle mobil?

Kokke vil have hørebøffer

(Foto: Ghetto Gastro)

Dygtige kokke er kunstnere. Ikke bare håndværkere, der producerer standardvarer og smider det på tallerkenen foran os.

Derfor virker det da også helt logisk, at kokke gerne vil have deres tryllerier på komfuret ledsaget af god musik. Både hos professionelle madlavere og hos de mange, der kokkererer på amatørbasis hjemme i eget køkken.

Hvor eftertragtet god lydkvalitet kan være hos grydens mestre, har vi lige set i USA. Her blev et limiteret antal hovedtelefoner til kokke og madelskere udsolgt på kun få timer i den forløbne weekend.

Der var tale om en særlig Ghetto Gastro udgave af Beats by Dre hørebøfferne, som i dag fremstilles af Apple. Hovedtelefonerne kostede immervæk 350 dollars – ca.  2.250 kroner – så de må enten være rigtigt gode eller voldsomt trendy.

(Foto: Ghetto Gastro)

I virkeligheden er der tale om et sæt velkendte Beats Studio3 hovedtelefoner, som er pyntet op med et par nye navnetræk. Om de også er gjort mere vand-, varme- og stegesprøjt-sikre, melder historien ikke noget om. Det ville da ellers være relevant, når de skal bæres i et travlt køkken.

Ghettogastro er et New York-baseret kollektiv af kokke og madentusiaster med dybe bånd til Bronx, der blev dannet i 2012. Selv her havde man ikke drømt om, at hørebøfferne ville blive så eftertragtede.

Beskrivelsen af de særlige hovedtelefoner lyder ellers lige så blomstrende som menukortet i mangen restaurant:

“This collaboration is crystalized through a powerful black and bone aesthetic across the iconic Beats Studio3 silhouette….”

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad gør du med din gamle mobil?