Hvorfor har Apple ikke sådan en?

Spillebord på en ny måde

(Foto: Arcade1Up)

Bruger man stadig klassiske brætspil nu om dage, eller har digitale computerspil på skærm helt smadret den goe gamle familie-hygge?

Arcade1Up forsøger at redde brætspillene, uden at det går ud over nutidens videospil. Med andre ord skal det nye Infinity Game Table bygge bro mellem det klassiske og det moderne.

Møblet, hvor hele bordpladen er én stor touch skærm, blev vist første gang tilbage i januar. Det er dog først nu at Infinity kan købes. Priserne begynder ved 650 dollars eller ca. 4.200 kroner.

Arcade1Up har sikret sig licenser fra bl.a. legetøjs-giganten Hasbro. Det betyder at en række verdensberømte brætspil som ”Matador” (Monopoly), ”Trivial Pursuit”, ”Sænke slagskib”, ”Yatzee”, ”Scrabble” eller ”Sorry” kan downloades i de originale udgaver til Infinity bordet.

(Foto: Arcade1Up)

 

Det gør selvfølgelig nyheden ekstra interessant. Også fordi Arcade1Up har indrettet bordet, så det kan bruges af alt fra én til fire spillere.

Er man alene, spiller man mod bordets indbyggede computer. Den forbindes til hjemmets Wi-Fi netværk og opdaterer løbende spillene via internet og en database i skyen.

Infinity Game Table fås I to størrelser – med skærme på 24 eller 32 tommer. De ligger beskyttet bag ridsefast glas, så bordpladen godt kan bruges til at stille mad og drikkelse på.

Bordbenene på Arcade1Up kan justeres trinløst i højden eller tages helt af. Så kan i stedet lægge skærmen på et andet bord, hvis det fungerer bedst.

Ligesom med online spil på mobilen eller computeren kan man spille med eller mod deltagere andre steder i verden (Foto: Arcade1Up)

 

Skærmen i HD kvalitet har dynamisk zoom, så man kan trække detaljer fra spillet op i stor størrelse. Man kan krydre spillene med lyd, og efter brug tørre skærmens overflade blot af med en fugtig klud eller en klud af mikrofiber.

Arcade1Up lover, at der løbende udsendes nye spil til Infinity bordet – både klassikere i digitale versioner og helt nye spiltitler. Kataloget omfatter 39 fra begyndelsen.

Desuden kan Infinity bordet bruges til puslespil for voksne eller en overdimensioneret tegne- og malebog til familiens små. Tilmed vil Arcade1Up tilbyde en række tegneserier – både i klassisk form og som interaktive udgaver.

Som det ser ud i øjeblikket, sælger Arcade1Up kun sit digitale spillebord i USA, Canada og Mexico. Forhandlinger om spil-rettigheder er i gang for Europa….

(Foto: Arcade1Up)

 

 

 

4 kommentarer

  • Har købt bordet her 1 /9 og har ik modtaget noget fra jer. Vil meget gerne høre fra jer har og betalt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • leifshows

      Kære Pia,

      Vi ved ikke, hvor du har bestilt spillebordet. Det er i hvert fald ikke hos Leifshows. Vi er ikke nogen butik eller forhandler, men en blog og nyhedstjeneste. Mvh

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia Vestergaard

    Mangler bordet har betalt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • leifshows

      Kære Pia
      Leifshows.dk er et nyhedsmedie – ikke en forhandler af produkter. Du må henvende dig til forhandleren via det direkte link, som er vist i artiklen. Mvh Leif

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor har Apple ikke sådan en?