TikTok får længere videoer

Samsung vinder frem i ure

(Foto: Samsung)

Samsung og Garmin ser ud til at være tidens mest trendy smartwatches, mens Apple Watch holder sin position, og Huawei mister terræn.

Sådan så situationen ud i andet kvartal i år, hvor analysefirmaet Counterpoint Research har målt på, hvilke smarte ure der blev solgt flest af i verdcn.

Apple Watch er gået en smule tilbage, men sidder stadig på næsten en tredjedel af markedet. For et år siden havde Apple uret en andel på 30,1 procent. I april, maj og juni i år var den faldet til 28,0 procent.

Huawei forsvarer sin globale andenplads i de dyre ure, men er droppet fra 13,1 procent i foråret 2020 til nu kun 9,3 procent.

Det betyder, at Samsung kan nærme sig med en markedsandel på 7,6 procent – fra 7,0 procent for et år siden. Bemærk, at disse tal er fra, før Samsung lancerede sin nye Galaxy Watch4 modeller.

Sådan ser salgs-udviklingen af smarte ure ud fra foråret 2020 til andet kvartal i år. (Infografik: Counterpoint Research)

Endelig er der Garmin med nu 5,8 procent markedsandel og kinesiske imoo med 6,0 procent. Imoo er specielt interessant, fordi det er verdens største fabrikant at smartwatches til børn.

Alt i alt er salget af smart-ur gået frem med hele 27 procent, når man sammenligner med andet kvartal for et år siden.

Det er en imponerende vækst, som beviser, at det store publikum efterhånden har accepteret smartwatches som et ”must” ved siden af en mobiltelefon.

Apple kan således glæde sig over for første gang at have solgt over 100 millioner digital-ure på ét kvartal. Så fine tal kunne Apple bestemt ikke fremvise i de første år, efter at Watch blev præsenteret i 2015….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TikTok får længere videoer