Big Brother er kineser

Test: OnePlus Buds Pro

(Foto: OnePlus)

Ligesom mange andre smartphone fabrikanter forsøger OnePlus at udvide sit repertoire med andre gadges. Hos OnePlus er det både smartwatches, øretelefoner og  tv-apparater. Sidstnævnte kan ikke dog købes på det danske marked.

Det kan de helt nye OnePlus Buds Pro til gengæld. De er stærkt inspireret af Apples AirPods Pro i design og betjening, men meget billigere. OnePlus nyheden dukker op i danske butikker på torsdag til priser fra 1.199 kroner.

Efternavnet Pro antyder, at øretelefonerne skal sende OnePlus op i de lidt højere luftlag med hensyn til lydkvalitet og tilbudte features.

Om det så holder i praksis, har Leifshows ladet en af sine dygtige medarbejdere – Kim Bjørnskov – efterprøve i praksis. Han har ladet hele sin familie teste de nye Buds Pro – bl.a. af en person med høresvækkelse. Her er resultatet.

Modsat AirPods Pro konkurrenterne fra Apple fås OnePlus Buds Pro i både hvid og sort. (Foto: OnePlus)

Mere end bare støjreduktion
OnePlus reklamerer med, at Buds Pro har en ”intelligent” støjreduktion (ANC). Den kan både fungere i faste trin som på andre øretelefoner med ANC, men kan samtidig styres dynamisk op og ned – styret af tre mikrofoner i hver øreprop. I praksis fungerer dynamikken godt.

Hos OnePlus har man indrettet ANC systemet med tre trin – ”støjbegrænsning”, ”slået fra” og ”transparens”, der hver for sig kan justeres dynamisk.  De adskiller sig klart i virkning:

Vil man sidde i sin egen verden med sin musik, kan øretelefonerne skære 40 db ned i omgivelsernes lyd. Det svarer til ca. 13 gange, for en fordobling svarer til 6 dB.

Man kan dog indstille ”støjbegrænsning”, så man stadig svagt kan høre tale i baggrunden. Man kan også fornemme en svag brusen, når musikken er slukket.

I ”slået fra” kommer noget af baggrundsstøjen med. Dog i reduceret omfang, da øretelefonernes design naturligt skærmer for lyd udefra. Folk, der taler i baggrunden, bliver også mere tydelige.

”Transparens” er formentlig den indstilling, de fleste vil vælge. Ikke mindst, når man lytter til musik, når man er ude at cykle eller løbe – eller har brug for at højttaler beskeder i en lufthavn og banegård.

Hvid støj i flere variationer. (Foto: Leifshows)

Øretelefoner bliver afslapning
OnePlus har forsynet sine Buds Pro med en ”Zen Mode”, der sender afslappende ”hvid støj” i ørerne. Det kan lyde som pjank, men Zen fungerer faktisk, når man bruger funktionen rigtigt – som f.eks. til at kunne arbejde koncentreret på sit kontor.

Brugeren kan vælge mellem fem forskellige Zen trin:

”Varm solopgang” giver en fornemmelse af at gå i skoven en tidlig morgen med fuglene syngende omkring sig. ”Meditation” er blid og beroligende musik. I ”Sommerstrand” kan man lytte til bølgernes brusen. ”Camping” lyder som hygge ved lejrbålet, mens ”Island” sender en på en vandretur i bjergene.

De forskellige Zen modes ligger ikke i øretelefonerne. Man skal vælge på nettet og så downloade den, man ønsker. Den vil så ligge fast i Buds Pro. Vil man ændre effekten, skal den downloades på ny gennem telefonens opsætning.

Sådan ser en høreprøve ud. (Foto: Leifshows)

Test din hørelse
Flere af de nye avancerede features i Buds Pro ligger som integreret del af OnePlus telefonernes Android styresystem, hvor de er meget nemme at få fat på under ”indstillinger.” Vil man bruge Buds Pro med andre mærker smartphones eller tablets, skal man downloade en separat ”HeyMelody” app til formålet.

En af de gode funktioner er en test af, om Buds Pro slutter tæt til ens øregange. Det kan være vigtigt, når man vælger de forskellige niveauer af støjreduktion.

Endnu mere interessant er en indbygget høre-prøve i Buds Pro, der godt kan minde om den, man udsættes for hos en ørelæge eller, når man får tilpasset et nyt sæt høreapparater på hospital.

Høretesten foretages via toner ved forskellige frekvenser, som app’en sender ind i lytterens øregang. Efter 20-30 sekunder er testen klaret, hvorefter OnePlus’ app viser testresultatet i grafisk form på mobilens skærm.

App’en vil så automatisk tilpasse lydgengivelsen til det, brugeren rent faktisk kan høre. Skal diskanten f.eks. hæves? Den optimerede lydkarakteristisk gemmes derefter i øretelefonerne, hvor den altid vil ligge klar til sin normale bruger.

Låner man imidlertid sine Buds Pro ud til andre, vil de nok synes, at øretelefonerne lyder mærkeligt. Så skal man enten koble sin personlige profil fra eller lade vennen gennemføre sin egen høreprøve.

Under testen lod vi også Buds Pro teste af en bekendt, der har et påvist høretab i forhold til de høje toner – og derfor må være en oplagt kunde til OnePlus’ intelligente frekvens-tilpasning:

Uden tilpasning syntes den pågældende tester, at musikken var mørk med god kraftig bund. Efter høretesten blev lydbilledet meget mere klart og afbalanceret.

Bæreæsken til Buds Pro kan lades både op trådløst via Qi og med ekstra tempo på via OnePlus egen Warp teknologi. (Foto: OnePlus)

Og hvad med lydkvaliteten?
Vi har afprøvet OnePlus Buds Pro med mange forskellige typer musik og med varierende støjkulisser omkring lytteren.

Generelt set klarer OnePlus sig rigtig godt. Buds Pro kan fint bruges til alle typer musik – både akustisk og elektrisk – hvad man bestemt ikke kan sige om alle andre øretelefoner. Og slet ikke i denne prisklasse. Også stemmer i telefonen og ved podcasts stod klokkerent.

I pop og rock er bassen god og præcis. Nogle vil måske sige en anelse dominerende. Mellemtonen klar med en god placering af de enkelte stemmer og instrumenter.

Kobler man så øretelefonernes ”person-tilpasset lydboost” på, forstærkes diskanten hørbart. Hele lydbilledet virker mere dynamisk.

Klassisk musik lyder også naturligt og vil tilfredsstille de fleste lyttere af både symfonier og operaer. Ikke helt så suverænt som i markedets dyreste hoved- og øretelefoner, men de koster altså også det tredobbelte eller mere….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Big Brother er kineser