Snart slut for Angela

Er det nu, vi skal klappe?

Z Fold3 til venstre pg Z Flip3 til højre. (Foto: Samsung)

Ganske som ventet løftede Samsung i aftes sløret for tredje generation af sine folde-telefoner.

De skal omsider give denne type telefon, der var meget populær for tyve år siden, før smartphones kom på banen, et nyt comeback,

Siden Samsungs første klapmobiler i smartphone format kom på gaden i 2019, har de levet en skygge-tilværelse. De var for dyre og for sarte, og Samsung gjorde ikke rigtigt noget seriøst ved markedsføringen af dem.

Det skal ændre sig nu med de to nye Galaxy Z Flip3 og Z Fold3. De er blevet mere robuste og sælges til lavere priser end forgængerne. Sikkert en nødvendighed, når Fold3 skal være afløser for Samsungs tidligere toptelefon Galaxy Note i traditionelt design.

Begge telefoner kan naturligvis arbejde med 5G. De lander i danske butikker den 27. august til priser fra 8.199 kroner for Z Flip3 og Z 14.199 for Fold3.

(Foto: Samsung)

Z Fold3 åbner som en bog og afslører en stor AMOLED skærm på 7,6 tommer på indersiden. På ydersiden sidder et ekstra display på 6,2 tommer, der kan bruges som på en ”normal” mobil. Begge skærme er lynhurtige med en opdaterings-frekvens på 120 Hz.

Den indvendige skærm kan vise 2.208 gange 1.768 billedpunkter og har en lysstyrke på flotte 1.20 nits. Den kan betjenes med Samsungs S Pen, der ellers tidligere var kendetegnet for Galaxy Note telefonerne.

Displayet har fået flere nye features: Man kan f.eks. dele det store areal op lettere end før, så man kan have flere apps kørende ved siden af hinanden.

En ny App Pair funktion lader brugeren placere parvise genveje til apps, som de ofte bruger sammen. Desuden er der en ny opgave-bjælke, der hjælper med at hoppe mellem apps, uden at man skal bevæge sig via Home skærmen.

Hele fem kameraer er anbragt på Z Fold3: På forsiden er det et 10 megapixel kamera. Indendørs sidder en 4 MP selfie skyder, mens tre kameraer på hver 12 MP er placeret på telefonens bagside. Det er henholdsvis en vidvinkel, en super vidvinkel og et teleobjektiv.

Som den første folde-telefon på markedet kan Galaxy Z Fold3 bruges med en pen. (Foto: Samsung)

Den reelle ”stjerne” er dog selfie-kameraet på indersiden. Det gemmer sig nemlig som noget nyt under selve skærmen, så der ikke er behov for at bore hul i glasset eller lave en udskæring – en ”notch” i toppen.

Både Z Flip3 og Z Fold3 bruger samme motor. I nogle lande vil det være Qualcomms Snapdragon 888, mens Danmark formentlig får en Samsung processor med otte herne og 2,84 GHz topfart. Standard på Fold3 er også 12 GB RAM og enten 256 eller 512 GB lager.

Til gengæld har Samsung af pladsgrunde måttet reducere batteriets størrelse fra 4.500 mAh til 4.400 på den nye Fold3. I praksis vil det næppe gøre den store forskel.

Jeg nævnte det i indledningen og vender nu tilbage til, at Samsung har gjort noget ved folde-telefonernes store svaghed – deres sarte og alt andet end robuste konstruktion.

Samsung har pakket Z Flip3 og Z Fold3 ind i et materiale, der kaldes ”armeret aluminium.” Det skal gøre telefonen meget mere holdbar. Det samme gælder skærmen, som nu gemmeer sig bag Gorilla Glass Victus. Det skal være 80 procent mindre modtagelig for ridser, fedt og fingeraftryk.

Z Flip3 har samme design som de populære klapmobiler fra for 20 år siden. (Foto: Samsung)

 

De nye ”top-klappere” fra Samsung skal sågar være godkendt efter de skrappe IPX8 krav til vand og støv. Telefonerne skal således kunne tåle al slags regn og et 30 minutters dyk ned på 1,5 meter vand.

Samsungs anden nyhed – Galaxy Z Flip3 – minder mere i design om fortidens klapmobiler fra f.eks. Ericsson, Nokia, B&O og Motorola. De åbnede som en østers og indtil et display i portræt format.

Indendørs byder Z Flip3 sig til med en AMOLED skærm på 6,7 tommer. Den kan vise 2.640 gange 1.080 punkter og skifte skærm 120 gange i sekundet – vigtigt for computerspil. Lysstyrken er nydelige 1.200 nits, så skærmen burde kunne aflæses selv i solskin.

Z Flip3 har også en ydre skærm på 1,9 tommer. Det er fire gange bedre end på forgængeren, men displayet er med sin beskedne opløsning på 260 gange 512 punkter mest velegnet til at vise notifikationer, emails, sms, klokken og vejrudsigten.

Z Flip3 kommer med tre kameraer – en selfie skyder på 10 megapixel på fronten i sammenklappet tilstand og to 12 MP objektiver på ryggen – en vidvinkel og en super vidvinkel.

Processoren er som nævnt den samme som i Z Fold3. Her på lillebror er RAM hukommelsen dog begrænset til 8 GB. Det samme gælder batteriet, der er på kun 3.300 mAh.

Z Fold3 skal formentlig afløse Samsungs hidtidige smartphone til forretningsfolk – Galaxy Note. (Foto: Samsung)

Galaxy Z Fold3 til venstre og Z flip3 til højre. (Foto: Samsung)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snart slut for Angela