Ny Huawei topmodel har kun 4G

Gorillas invaderer København

 

(Foto: Gorillas)

Man skulle egentlig mene, at København allerede nu var velforsynet med online tjenester, der kører dagligvarer og take-away måltider ud direkte til kunderne.

Ikke desto mindre har hovedstaden fået en ny tjeneste på cyklerne – helt bogstaveligt – der lover at levere dagligvarer kun 10 minutter efter, at de er bestilt online eller via en mobiltelefon app.

Den nye spiller hedder Gorillas og er tysk. Syd for grænsen er firmaet lige så kendt som Nemlig.com i Danmark. På godt og ondt.

Gorillas starter op med 10 minutters levering pr. cykelbud i Københavns Indre By, Østerbrp. Amager Øst samt dele af Vesterbro, Nørrebro og Frederiksberg. Andre bydele vil blive tilføjet senere på året.

Gorillas kunder kan vælge mellem 1.500 dagligvarer fra kendte mærker. Priserne skal være de samme som i supermarkederne. Leveringen koster 29 kroner.

(Foto: Gorillas)

Dertil kommer, at Gorillas indgår samarbejder med lokale leverandører. Via cykelbud kan man f.eks. bestille produkter fra kendte Slagter Lund på Frederiksbertg, Gamma Brewery og Bagerdygtigt.

Gorillas åbnede i Berlin i juni 2020. Siden er det gået meget stærkt, så Gorillas i dag dækker 18 tyske byer og har åbnet i Frankrig, Holland, England, Italien, USA – og nu også Danmark.

Alt i alt dækkes 40 storbyer, hvor der er indrettet over 100 såkaldte ”micro-fulfillment centers”. Det er lokale lagre, hvor cykelbudene henter varerne til hurtig udbringning.

Gorillas er på ét år gået fra 0 til 10.000 ansatte, som alle er ansat direkte hos Gorillas. Alle udbringere i Danmark vil blive ansat på kontrakter på danske vilkår i overensstemmelse med danske regler….

(Foto: Gorillas)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny Huawei topmodel har kun 4G