Robotten renser strande

Hvor meget er en ansøgning værd?

(Foto: Matthew Yohe / Wikimedia)

Det kan være svært at forestille sig, at stifteren af verdens mest værdifulde it-firma nogensinde skulle have haft brug for at søge for et job.

Det har Apples grundlægger Steve Jobs imidlertid gjort dengang han var 18 år og læste engelsk litteratur på det private Reed College i Oregon.

Vi får desværre ikke at vide, hvad det var for en stilling, som legendariske Steve Jobs søgte tilbage i 1973. Men mon ikke jobbet har indeholdt noget med teknologi?

Hvis man nærlæser den håndskrevne ansøgning, kan man nemlig under ”skills” rubrikken finde ord som ”computer”, ”calculator”, ”design” og ”technology.”

Alt sammen færdigheder, der blev vigtige for Steve Jobs, da han få år senere stiftede Apple sammen med sin kammerat Steven Wozniak. Det foregik i garagen hos Steve Jobs’ far.

Den håndskrevne ansøgning dukker nu op igen, efter at den blev solgt på auktion så sent som i marts for 222.400 dollars eller ca. 1,4 millioner kroner.

Apple-grundlæggerens håndskrevne job-ansøgningen har været solgt på auktion flere gange, og hver gang øget sin værdi. Lige nu bliver det udbudt både i den originale og analoge udgave på papir og som digital NFT). (Foto: RR Auctions).

I det nye udbud på internet kan man sikre sig ansøgningen som souvenir eller investering i både den originale udgave på papir og i en digital version som såkaldt ”NFT” – Non-Fungible Token.”

Tilsyneladende var det en iværksætter i London – Olly Joshi – der sikrede sig den papir-baserede ansøgning for fem måneder siden.

”Jeg vil bruge Steve Jobs håndskrevne job-ansøgning til at demonstrere det moderne skift i opfattet værdi – den fysiske og den digitale,” siger Joshi i en udtalelse til amerikanske CNET.

Auktionen har været i gang siden onsdag den 21. juli og kører i en uge:

Den papir-baserede variant udbydes via Joshis egen hjemmeside og en auktions-app ved navn Snoofa. Den digitale version skal byde på via den populære NFT online markedsplads Rarible.

Non-Fungible Tokens (NFT) er blevet det helt store nummer i det seneste år, hvor folk har betalt formuer for at sikre sig et af disse ”digitale ejerskabs-certifikater.”

Dette værk af kunstneren Beeple holder i øjeblikket verdensrekorden for ”non-fungible Tokens. Det blev solgt for 69,3 millioner dollars eller ca. 448 millioner kroner hos det kendte auktionshus Christies. (Foto: Christies).

Ligesom krypto-valuta a la Bitcoins udnytter NFT den såkaldte blockchain teknologi, der udsteder et certifikat for ægthed til et digitalt emne. Det kan f.eks. være et kunstværk, et stykke musik, en video eller et stykke programkode.

For nylig har man således kunnet købe programkoden til internets World Wide Web som NFT på auktion.. Inden da var det den første tweet meddelelse, der nogensinde blev sendt på Twitter.

Rekorden har i øjeblikket et NFT værk skabt af kunstneren Beeple. Han fik 69,3 millioner dollars eller ca. 448 mio. kroner ved en online auktion hos Christies i London.

Også Steve Jobs mere fysiske efterladenskaber har der været stor efterspørgsel, efter at den legendariske Apple stifter døde af kræft for snart ti år siden i oktober 2011..

Mest eftertragtet har naturligvis været hans typiske beklædning – nemlig originale sorte turtle-neck trøjer, som Jobs har ejet eller sågar gået i.

Jobs’ blå Levis jeans og hvide Nike sneakers er f.eks. blevet solgt for mange penge på auktion. Det samme gælder hans gamle BMW cabriolet….

 

 

 

.

 

 

 

on.

https://www.cnet.com/news/christies-nft-auction-closes-at-69-million-as-digital-art-sets-off-a-gold-rush/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Robotten renser strande