Snapchat stormer frem

Corona masker er slet ikke yt

(Foto: LG)

Hvis I mener, at mundbind og Corona er et overstået kapitel, må I nok tro om igen. Meget tyder på, at Corona er i fremgang igen og får et stort hop opad, når sommerferien er overstået.

Så kommer især unge tilbage med en virus i kroppen, mens ældre medborgere slipper, fordi de er blevet vaccineret i god tid mod Corona.

Det triste faktum, at Corona (formentlig) får et comeback, har også accelereret produktionnen af mundbind. Både de almindelige éngangs og de mere avancerede med elektronik i.

Det kan man bl.a. iagttage hos den sydkoreanske elektronik-gigant LG, der nu har lanceret anden generation af sin raffinerede PuriCare Wearable Air Purifier.

(Foto: LG)

Her er der tale om en maske med hele tre motoriserede blæsere i plus tre HEPA filtre, der holder 99,95 procent af virus, bakterier og pollen væk fra bærerens mund og næse.

Den nye generation har fået mindre støjende elmotorer – og måske mere vigtigt: Mikrofoner og højttalere.

De to audio-relaterede forbedringer skal gøre maske-bærerens stemme meget tydeligere for de mennesker, han eller hun taler til.

Netop manglende forståelse har været et af de store problemer for de fleste maskebærere. Mange misforståelser kunne være undgået, hvis man kunne høre tydeligt, hvad der blev sagt bag mundbindet.

(Foto: LG)

Med de nye elmotorer i har LG kunnet sænke vægten på sin PuriCare maske til kun 94 gram. Det er endda inklusive et batteri på 1.000 mAh, der kan lades op på to timer.

Ifølge LG kan man bære masken i otte timer adgangen, inden den bliver ubehagelig at have foran ansigtet. Det er selvfølgelig noget af en påstand, mens det skulle være ganske vist, at batteriet kan holde præcist i den periode.

De nye PuriCare masker har verdens-premiere under OL i Tokyo, hvor bl.a. Thailands sportsfolk og officials bærer dem.

Thailand bliver også første land, hvor maskerne kan købes fra august. Sikkert velvalgt, for netop Thailand mærker en kraftig stigning i Corona for tiden. Således er næsten al indenrigs flyvning suspenderet på grund af smitte-risiko.

Første udgave af LG PuriCare kom aldrig til Danmark. Spørgsmålet er, om version 2 gør det. Maskerne skal nemlig godkendes af hvert lands sundheds-myndigheder, hvilket gør en markedsføring besværlig og fordyrende….

 

Den nyr LG maske er forsynet med både mikrofon og højttaler. (Foto: LG)

(Foto: LG)

120 OL-deltagere fra Thailand bærer den nye LG PuriCare maske under legene i Tokyo i disse uger. (Foto: LG)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snapchat stormer frem