Tynd, let og meget robust

Zuckerberg er upopulær

(Tegning: Joseph VM / Pixabay)

I øjeblikket er tre mange-milliardærer ekstra meget fremme i overskrifterne. De to er amerikanere – den tredje englænder.

Sir Richard Branson fra Virgin, Jeff Bezos fra Amazon og Elon Musk fra Tesla kappes om at komme på rumrejse først og dermed skabe det nye fænomen rumturisme.

De to førstnævnte har været oppe 100 kilometer over jordens overflade. Musk mangler endnu, men har ikke så travlt som sine rivaler. Han tjener i forvejen godt på sine raketter, der kan vende tilbage til jorden og genbruges flere gange.

Men elsker amerikanerne mon deres milliardærer, lige så meget som medierne gør? En enkelt skæv udtalelse kan f.eks. få en person til at styrtdykke på popularitets-skalaen.

 

Spørgsmålet er, om Bezos tweet fra i går, hvor han takker Amazons kunder for at have betalt hans kostbare rumeventyr vil skade eller gavne hans image.

Ifølge en nylig rundspørge fra analysefirmaet YouGov har amerikanerne ikke en specielt positiv opfattelse af Jeff Bezos. Halvdelen – 49 procent – finder ham utiltalende. Kun 28 procent kan rigtigt gode lide ham.

Værre ser det ud for den yngste af USA’s mange-milliardærer. Selvom de fleste bruger Facebook, Instagram, Messenger eller WhatsApp, bryder seks af ti amerikanere sig ikke om Mark Zuckerberg.

Mest populær er talkshow dronningen Oprah Winfrey. Hende kan 45 procent godt lide. Lige efter hende følger Bill Gates med 41 procent. Sikkert godt hjulpet af de mange penge, som Microsofts grundlægger spytter i bekæmpelse af sygdom og fattigdom….

(Infografik: www.statista.com)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tynd, let og meget robust