Surround eller soundbar?

Telia mistede mobilkunder

(Foto: Ana Shvets / Pexels)

Mens både konkurrenterne 3 og Telenor har fået flere nye mobilkunder i andet kvartal af år, må Danmarks fjerde-største teleselskab Telia melde om en mindre tilbagegang.

Ifølge Telia skyldes tilbagegangen, at teleselskabet måtte sig farvel til en større erhvervs-partner. Når man tager dette aftale-ophør ud af beregningerne, havde Telia faktisk en fremgang på 5.000 nye mobilkunder.

Summa summarum havde Telia Danmark ved udgangen af juni 1.357.000 mobilkunder med i alt 1.542.000 sim-kort. Dertil kommer 185.000 enheder forbundet til tingenes internet (IoT).

Det er især erhvervslivet, der viser interesse for IoT. Her har Telia leveret hele 65.000 nye sim-kort til intelligente enheder, der f.eks. indgår i måle-løsninger til energi-virksomheder og forsynings-industrien.

Telias omsætning i april, maj og juni endte på 687 millioner kroner. Det er én procent lavere end i samme periode for et år siden. Overskuddet før skat og afskrivninger (EBITDA) endte på 162 millioner mod 178 i andet kvartal 2020.

Telia er i fuld gang med at rulle et 5G netværk ud i Danmark på basis af udstyr fra finske Nokia. I første omgang bygges 5G i Danmarks fire største byer København, Århus, Odense og Aalborg.

Derefter følger 5G i landets Top-25 byer. Målet er, at Telia kan tilbyde 5G dækning til 75 procent af danskerne inden udgangen af 2022….

Telia har travlt med at rulle 5G ud i først Danmarks fire største byer. (Foto: Telia)

 

 

 

……….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Surround eller soundbar?