3 har fået 5.000 nye kunder

Dyrt at rulle med sit tv

(Foto: LG)

LG fik masser af positiv omtale, da den sydkoreanske elektronik gigant for godt et år siden præsenterede verdens første ”rulbare” tv.

Det er et tv, hvor OLED skærmen er så fleksibel, at den kan rulles sammen eller trækkes op, som om den var et lærred eller en plakat i rulle.

Ergo kan LG bygge et 65 tommers 4K tv, der står parkeret som en flad boks på gulvet, når fjernsynet ikke er i brug.

Tænder man tv’et via en fjernbetjening eller en app på mobilen, sørger små elektriske motorer for at skubbe skærmen op i præcis den højde, man ønsker.

(Foto: LG)

Halvt oppe kan f.eks. være praktisk til at se notationer som vejrudsigter, nyheds-telegrammer og oversigter over tv-programmer. Vil man se tv eller film køres LG skærmen helt ud.

Hvad vi hele tiden har manglet at få at vide fra LG, har været to ting: Hvornår kan vi købe det fascinerende Signature OLED R tv, og hvad skal det koste?

Svaret på første spørgsmål kan vi kun få devist. Det rullende LG tv kan købes i bl.a. USA og Sydkorea, men ikke i vores del af verden

Det andet svar kom omsider i går: På det amerikanske marked skal man betale den nette sum af 100.000 dollars for apparatet. Det vil nok svare til 650.000 kroner i Danmark, når vi indregner vores høje moms.

Man kan rulle tv-skærmen halvt op, så den f.eks.. kun viser notationer, vejrmelding, emails osv. (Foto: LG)

Selvom 4K af høj kvalitet ikke er billige, er prisen på LG’s OLED R altså vildt kostbar. For de penge kan man f.eks. få en splinterny Tesla Model S elbil eller en pæn størrelse BMW, Audi eller Mercedes.

Så hjælper det nok ikke meget i kalkulen, når jeg fortæller, at det rullende LG tv har en lynhurtigt OLED skærm på 120 Hz, at der er Dolby Vision, Dolby Atmos samt både Apple AirPlay 2 og HomeKit til integration i det smarte hjem.

Desuden reagerer Signature OLED R tv’et på sine brugeres stemme-kommandoer, fordi det har indbygget LG’s ThinQ kunstige intelligens og Google Assistent.

Er man stadig hooked på at købe LG – de bygger glimragende tv  har sydkoreanerne flere serier af langt mere økonomisk overkommelige OLED tv med 4K eller 8K….

(Foto: LG)

(Foto: LG)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 har fået 5.000 nye kunder