Gaming-salg vokser voldsomt

Farvel til det gamle Instagram?

(Foto: Souvik Banerjee / Unsplash)

I sin tid debutterede Instagram som en platform for folk, der gerne ville dele billeder – som oftest af sig selv.

Siden har Instagram – ligesom sine rivaler været nødt til at følge med trends og tider: Først kom video indlæg og dernæst IGTV, der tillod længere indhold, så Instagram kunne konkurrere direkte med YouTube.

Næste trin var Stories, der var kopieret direkte fra Snapchat. Og for nylig Reels, der minder rigtig meget om TikTok. Nu kunne det så se ud, som om Instagram mister Reels igen:

Mange læser nemlig en video, som Instagram boss Adam Mosseri har lagt på Twitter, som om Reels skal lægges ud som en selvstændig app. En app,, der vil tilbyde fuldskærms-video a la TikTok:

”Vi vil også eksperimentere med, hvordan vi kan integrere video mere bredt – fuld skærm, fordybende, underholdende og mobile-first video. I vil se os prøvekøre en række nye ting i de kommende måneder.”

Skal Instagram ikke længere være fotos, men kun video? (Foto: Cottonbro / Pexels)

Adam Mosseri understreger samtidig, at Instagram ikke længere en foto-delings-app. Lidt senere i videoen korrigerer han til, at ”vi er ikke længere alene en foto-delings-app.”

Det bliver spændende at se, hvordan Instagrams millioner af brugere reagerer på denne udmelding:

Nogle – og det er dem, der bruger video rigtig meget – vil synes, at det er helt ok.

Andre – som f.eks. mange professionelle designere og fotografer – bruger Instagram som deres digitale portfolio og kundemappe. De kan blive nødt til at finde andre baser på internet.

Desuden hænger Mosseris prognose heller ikke sammen med en nylig Instagram udmelding om, at man meget snart vil kunne lave opdateringer fra en pc.

Hidtil har det kun været muligt fra mobiltelefoner, og det er også dem, man vil satse på i det nye Instagram.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gaming-salg vokser voldsomt