Spis ikke dine øretelefoner

Vi streamer fodbold vildt

(Foto: Petter Lagson / Unsplash)

Danskerne nøjedes ikke med at se EM-kampen mod Rusland foran deres tv. De brugte i høj grad også mobiltelefonen til at se eller kommunikere det vundne opgør i Parken i mandags.

Landets næststørste teleselskab Telenor har prøvet at måle på trafikken i sit mobilnet den pågældende dag og kan konstatere, at danskerne brugte deres smartphone helt vildt meget.

Til den afgørende puljekamp blev der flyttet 55 procent mere mobildata end på en almindelig mandag hos Telenor. Det er en ny rekord.

”Vi kan se på vores tal, at interessen for at streame EM-kampene med dansk deltagelse er meget stor. Dataforbruget eksploderer især, når det er DR, der viser kampene, fordi den kanal kan hele befolkningen se,” siger Jesper Mølbak. Han er netværks-ekspert i Telenor.

Dansk EM fodbold satte nye streaming rekord i mobiltelefon nettet. (Foto: Telenor)

Mølbak tilføjer, at datatrafikken blev yderligere øget, fordi mange samtidig kiggede med på Belgiens kamp mod Finland. Den blev spillet sideløbende og var afgørende for, om Danmark gik videre fra gruppe-spillet.

Danskerne forbrug af mobile data har været støt stigende gennem flere år og har fået et ekstra nøk opad under Corona, fordi mange brugte mobilen langt mere end normalt.

Den øgede trafik i mobil-netværket under EM-kampene viser også, at flere vælger at streame kampene frem for at se traditionelt flow-tv.

Rekorden fra i mandags står måske for fald allerede på lørdag aften, når Danmark møder Wales i ottendedels-finalen…

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spis ikke dine øretelefoner