Tynd lille djævel

Tre striber på LEGO

(Foto: LEGO)

Jeg ved, at jeg gentager mig, men det er svært at undgå. Altså: Der findes næsten ingen grænser for. Hvad man kan bygge med LEGO klodser.

Af samme grund har LEGO i dag et publikum, der går lige fra små børn på to-tre år til aldrende medborgere i pensions-alderen.

Et par ekstra skal nok komme til nu, hvor LEGO har udsendt et byggesæt af de legendariske Adidas Originals Superstar sneakers.  Dem er der helt sikkert mange af mine læsere, der har ejet eller ejer.

Har man først fået sat de 731brikker og klodser sammen, står man med en sko, der ligner originalen til forveksling.

(Foto: LEGO)

Man skal faktisk ret tæt på for at opdage, at man kun kan bygge de hvide Adidas sneakers – ikke bære dem. Lad være med at prøve – det vil se klodset ud.

Byggesættet skaber en Adidas sneaker i voksen størrelse. Skoen er 27 centimeter lang, ni centimeter bred og 12 centimeter høj. Dertil skal lægges en display stander med plakette, hvis man vil udstille sin sporty bygnings-kunst.

Med i kittet følger 17 ekstra LEGO klodser, så man kan vælge, om man vil samle sin Adidas som venstre eller højre fod.

Den nye LEGO 10282 Adidas Originals Sneaker kommer i butikkerne fra den 1. juli og anbefales til byggere på mindst 18 år.

Billig er nyheden ikke med sine 799 kroner, for man skal vel egentlig have et sæt med to – ikke sandt. I så fald bliver modellen dobbelt så dyr som originalen, man kan bære på fødderne….

(Foto: LEGO)

(Foto: LEGO)

(Foto: LEGO)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tynd lille djævel