Det er en fed service

Vil andre bruge HarmonyOS?

(Foto: Huawei)

(Opdateret) Nøglen til at få succes med en smartphone- eller pc-platform er ikke kun stærke processorer og et godt mærkevare navn at sælge produkterne under. Mindst lige så vigtig er at opbygge et øko-system af apps til alle mulige formål.

Begrundelsen er åbenlys: Uden gode apps og software er der ingen, som vil bruge ens nok så fremragende hardware.

Microsoft og Blackberry knækkede nakken på denne kendsgerning med deres smartphones, mens kinesiske Huawei har lært af de historiske erfaringer.

Straks, da USA forbød salget af Google services og populære apps som Facebook til Huawei mobiler, brugte kineserne milliarder på at opbygge sit eget AppGallery som konkurrent til Google Play og Apples App Store.

Siden har Huawei lanceret sit nye HarmonyOS styresystem som modspil mod Android. Harmony ser mere moderne ud og kan skaleres fra alt som stikkontakter og armbåndsure til mobiler, computer, tv og elbiler.

HarmonyOS skal køre på alt mellem smarte stikkontakter til fremtidens elbiler. Det gælder naturligvis også Huaweis nyeste MatePad tablets. (Foto: Huawei)

Nu kan Huawei så prale af at have 134.000 apps klar til HarmonyOS, og flere end fire millioner software-udviklere verden over har lavet en aftale om at skrive til det nye styresystem.

Det er et imponerende antal, for Huawei udregner tallet som kun én app pr. udvikler. Med andre ord er der i teorien fire millioner apps på vej.

Og Huawei fortsætter: Lige før weekenden åbnede den kinesiske gigant sin “2021 AppsUp” konkurrence, hvor software-udviklere kan indsende apps, de selv har lavet. Sidste år deltog overr 3.000 udvikler-teams fra 170 lande med apps, der havde mange forskellige indhold – lige fra intelligente apps inden for fitness, uddannelse, landbrug, miljøbeskyttelse, transport til sikkerhed.

Huawei har lagt præmier på 1,2 millioner kroner i puljen, og som noget nyt vil der bliver uddelt særlige priser til f.eks. årets tech-kvinde. Tilmelding til konkurrencen kan ske via dette link.

Selvom Google, Apple og Microsoft stadig er større, må kinesernes succes få øjenbrynene til at løfte sig hos de amerikanske software-giganter.

Huawei håber, at der igen i år kommer flere tusinde bidrag ti sin app konkurrence. (Foto: Huawei)

Huaweis store problem er stadig, at firmaets nye styresystem mangler verdens mest populære apps_

Selvom HarmonyOS måtte have gode alternativer til f.eks. Google Maps, Facebook, Gmail, Twitter, Instagram eller YouTube, er det ikke det samme som originalerne. På dét punkt er forbrugerne konservative.

Måske det hjælper, når Huawei får flere af sine konkolleger til at støtte og bruge deres produkter med HarmonyOS på.

Verdens største hvidevare fabrikant – kinesiske Haier – er en af de første, der har meldt sig under fanerne. Andre, der ifølge kinesiske medier, er på vej er smartphone giganter som Xiaomi, Oppo og Vivo.

Rent teknisk vil det nok ikke være et problem – snarere et politisk. Alle de tre nævnte fabrikanter sælger allerede i dag mobiler med Android varianter på det kinesiske marked, der klarer sig uden Google services….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er en fed service