Programmørernes portal solgt

Disse retro gadges søger vi mest efter

(Foto: InspiredImages / Pixabay)

Selvom de fleste nok går efter at købe det nyeste elektronik, er der ved at udvikle sig et voksende interesse for ældre gadges og apparater.

Markedet er selvfølgelig ikke så stort som for antikke møbler eller veteranbiler, men sjældne eksemplarer af gamle computere eller sjældne videospil kan faktisk opnå imponerende priser på auktioner verden over.

Dyrest er velholdte udgaver af Apples allerførste computer – Apple I hed den. Dem betaler samlere gladelig op mod en million kroner for.

I anledning af, at det i dag er den officielle World Video Cassette Recorder Day, har den britiske internet handelsplads OnBuy.com prøvet at tjekke, hvilke retro-gadges folk er mest interesseret i.

Nintendos berømte NES spillekonsol fra 1985 er det mest søgte retro-elektronik hos Google. (Foto; Ravi Palwe / Unsplash)

Ikke helt overraskende domineres Top-20 listen af spillekonsoller af forskellige slags – Nintendo, PlayStation, Atari, Sega og ColecoVision.

De er der alle sammen, men sjovt nok ikke en eneste Xbox fra Microsoft. Måske de er for nye til at blive kaldt retro eller veteraner.

Først på femtepladsen på hitlisten fra OnBuy Gaming Chairs dukker et ikke-spil-apparat. Nemlig video-båndoptageren (VCR), som bliver mindet netop i dag.

På 11. pladsen finder vi ”pageren”. Den lille dims, der var udbredt i USA inden mobiltelefonen. Pageren blev faktisk opfundet helt tilbage i 1949.

Apples første Macintosh fra 1984 bliver søgt 27.150 gange om måneden. (Foto: StockSnap / Pixabay)

Den legendariske Apple Macintosh fra 1984 rumsterer på listens position 15. I gennemsnit 27.150 mennesker om måneden søger efter dette produkt via Google.

Helt nede på de listens 18. plads kommer så den sjældne og kostbare Apple I. Den står som søgeord 22.200 gange hver måned.

Det er 14 gange færre end hitlistens suveræne nummer 1 – Nintendo Entertainment System (NES). Denne spillekonsol fra 1985 får Google i snit 317.500 søgninger på om måneden.

OnBuy Gaming Chairs har benyttet analyse-værktøjet Ahrefs til at sammensætte sine skægge Top-20 over det mest populære retro-elektronik….

(Gafkk: OnBuy.com)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Programmørernes portal solgt