Zoom vokser og vokser

Lille laptop med stort 5G

(Foto: Samsung)

Når man normal hører navnene Qualcomm og Snapdragon, tænker de fleste straks på smartphones og tablets med Android styresystemet på.

Det er ganske rigtigt, for her har den amerikanske chip-fabrikant Qualcomm sin klart største omsætning.

Telefoner og tablets er dog ikke nok for ambitiøse Qualcomm, som der er gået Intel og AMD i bedene for også at erobre terræn hos de Windows-baserede laptops.

Samsung er nu hoppet med på vognen og lancerer to slanke Galaxy Book Go laptops, der ser meget interessante ud til prisen.

Basis-modellen rummer en Snapdragon 7c processor af anden generation, der kan spille i 18 timer på en batteri-opladning.

Også, selvom laptoppen faktisk er “on” hele tiden og tænder skærmen på få sekunder. Meget hurtigere end normalt for en Windows pc.

Arbejds-hastigheden er ikke overvældende, men man betaler altså også kun 3.399 kroner for den lille pc med 14 tommer skærm i Full HD kvalitet. Med i prisen følger også 4G, så man kan ringe direkte fra sin Galaxy Book Pro.

(Foto: Samsung)

Som standard til prisen følger 4 GB RAM og 128 GB SSD-lager, så det er mere det bærbare end det kraftige, der står øverst på listen i den lille nyhed.

Det passer fint med, at Galaxy Book Go skal være bygget, så den – ifølge Samsung – kan opfylde militære krav til holdbarhed. Den har desuden Dolby Atmos lyd og en skærm, som kan drejes 180 grader. Så kan laptoppen fungere som en skærm til f.eks. præsentationer.

Samsung slår meget på tromme for, at Galaxy laptops kan bygge bro mellem Windows og Android. Desuden kan den bærbare pc fungere som control-central for et hjem med SmartThings forbundne enheder som Samsung tv, køleskabe, lamper og varme.

Meget praktisk kan man synkronisere sin Android smartphone eller tablet med en Galaxy Go laptop og på den måde flytte tekster, billeder osv. mellem enhederne.

Hvis den første Galaxy Note Go alligevel er en smule svagbrystet i forhold til ens krav og ønsker, kan man vente på dens storebror, der kommer senere på året.

Galaxy Book Go 5G er først og fremmest ”født med” det nye superhurtige 5G mobilnet. Desuden får den en stærkere Snapdragon 8cx Gen 2 motor. Den kan i ydelse sammenlignes med Intels Core i5 processorer.

Samsung sender de første Galaxy Book Go enheder ud til sine forhandlere fra midten af juni. Disse laptops har som standard Windows 10 Pro ombord….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Zoom vokser og vokser