UFO’er er trendy igen

Uret bliver smartere

(Foto: Huawei)

I går løftede Huawei langt om længe sløret for sit nye HarmonyOS styresystem, der skal være den kinesiske telegigants svar på Googles altdominerende Android.

Huawei havde samtidig det første kommercielle produkt klar, der kører med det ret spændende nye styresystem. Det er tredje generation af Huaweis populære Watch 3 ur.

De første billeder af HarmonyOS ser lovende ud, selvom Huawei får svært ved erobre store markeds-andele på verdensplan.

På hjemmebane i Kina skal HarmonyOS nok blive en succes, for her er Google ikke særligt udbredt. Noget helt andet er i USA og Europa, hvor Android sidder på 86 procent af alle smartphones. Apples iOS på resten.

Watch 3 er det første produkt, der bruger Huaweis helt nye HarmonyOS styresystem. (Foto: Huawei)

Huawei forsøger i øjeblikket at overbevise andre fabrikanter om, at de skal flytte over på HarmonyOS eller i det mindste supplere deres nuværende Android med det nye styresystem.

Teknologisk har HarmonyOS masser af kræs at byde på. Politisk er det en helt anden sag. Så længe USA opretholder sin bandlysning af Huawei, bliver det svært at trænge ind i de vestlige lande.

Ved præsentationen i går var det kun andre kinesiske mærker, som Huawei kunne vise på listen over HarmonyOS støtter. Den mest kendte internationalt var nok Haier, der er verdens største fabrikant af hårde hvidevarer til køkkenet.

Huawei selv vil have over 100 af sine produkter udstyret med HarmonyOS i det næste år. Dertil skal også komme et passende udvalg af apps til alle mulige opgaver.

I forhold til tidligere generationer Huawei ure får den nye Watch 3 flere urskiver og remme at vælge imellem. Skærm-temaerne kan indeholde flotte videoer og animationer. (Foto: Huawei)

Det første HarmonyOS produkt – Huawei Watch 3 og 3 Pro – er velvalgt som spydspids. Uret viser nemlig tydeligt, hvilke muligheder det nye styresystem byder på.

Modsat konkurrenterne fra Google, Apple og Microsoft er HarmonyOS fra grunden udviklet som et styresystem, der kan køre på stort set alle gadges, computere, og andre elektriske apparater.

HarmonyOS kræver kun 128 KB plads og fungerer derfor på selv meget små enheder, som f.eks. kunne være stikkontakter i væggen.

Huawei vil markedsføre HarmonyOS som det eneste styresystem, der kan bruges overalt i det moderne hjem. Som hjertet i ”tingenes internet” – IoT.

Kun Pro modellen af Huawei Watch 3 kan tåle at komme under vand. (Foto: Huawei)

 

Samtidig vil Huawei forsøge at integrere HarmonyOS på steder, hvor de færreste havde forestillet sig, at samme styresystem som på ens smartphone sidder og dirigerer. Det er f.eks. i elbiler, trafiksignaler og styring af fremtidens ”kloge” veje.

Spændvidden i HarmonyOS ses allerede i de nye Watch 3 ure. De kan nemlig ikke kun udføre de samme opgaver som andre smartwatches fra f.eks. Apple eller Android / WearOS lejrene.

Med det nye Huawei ur kan man f.eks. også direkte fjernstyre hjemmets tv, tjekke køleskabets indhold, ordre stereo-anlæggets musik, starte mikrobølge ovnen  eller åbne garage-porten.

Man kan også trække billeder og andre filer let og elegant til og fra pc’er, smartphones og tablets helt uden at skulle åbne en stribe forskellige apps. Det hele foregår fra et overskueligt kontrol-panel, der sidder på alle skærme i HarmonyOS baserede apparater.

Huaweis nye smartwatch kan bl.a. betjenes via denne knap, som bruges til både at dreje og trykke på. (Foto: Huawei)

 

De to nye Watch 3 og 3 Pro ure lander formentlig i Danmark omkring xxxxx. Så kan også via afprøve mulighederne i HarmonyOS, der virker langt mere moderne,  alsidigt og brugervenligt end konkurrenterne.

Huawei har pæn succes med smartwatches på det danske marked. Med den nye tredje generation kan Huawei uden tvivl erobre endnu flere kunder, såfremt udvalget af apps følger med de tekniske muligheder.

Mens Apple Watch har sin egen firkantede stil, fastholder Huawei det klassisk runde design fra analoge armbåndsure.

I forhold til tidligere generationer Huawei Watch virker den nye mere fornem og af højere kvalitet. Urkasserne er nu af rustfrit stål og keramik i standard udgaven, mens materialerne i Pro modellen er titanium og keramik.

 

 

Begge kommer med et 1,43 tommers AMOLED touch display, 2 GB RAM og 16 GB lager. De har GPS, den seneste nye Bluetooth 5.2, NFC, hurtig Wi-Fi, indbygget højttaler og mikrofon.

Urene fås også med et eSIM kort, så de kan fungere uafhængigt af en mobiltelefon. Ved eventen i går blev kun kinesiske teleselskaber nævnt som partnere, men mon ikke Huawei vil satse på at få f.eks. danske teleudbydere med på vognen?

Huawei kombinerer digital og analog betjening i sit nye Watch 3 ur. Det har således både en roterende krone og en fysisk knap, som man kan dreje og trykke på. En god idé, der nok kan overbevise selv inkarnerede brugere af analoge armbåndsure.

Huawei Watch 3 og 3 Pro indeholder en stribe forskellige sensorer, der kan måle bærerens helbred eller styre vedkommendes præstationer udi sport og fitness.

(Foto: Huawei)

Uret kan bl.a. måle puls, hjerterytme, blod-iltning, søvn og udskrive elektro-kardiogrammer (ECG). Desuden er der en meget præcis sensor til hudens temperatur, ligesom uret holder øje med, om man vasker hænder ofte nok.

Batteri-levetiden er 14 dage for Watch 3 modellen, når man ikke bruger sensorer og GPS – 21 dage for Watch 3 Pro udgaven. Har man det meste tændt, falder spilletiden til henholdsvis tre og fem dage. Endelig er Pro modellen vandtæt ned til 50 meter, mens man nok ikke skal have standard versionen på, når man går i vandet.

De nye Huawei ure kommer til salg i Danmark i tredje kvartal. De danske priser er ikke offentliggjort, men det er de kinesiske og engelske.

De er på henholdsvis 2.599 og 3.299 yuan eller 350 og 500 britiske pund. Det kunne tyde på, at urene kommer til at koste omkring 2.800 og 4.000 kroner, når høje den danske moms er indregnet….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UFO’er er trendy igen