Mobil med enormt kamera

Så meget arbejder vi hjemmefra

(Foto: Standsome Worklifestyle / Unsplash)

17 procent – eller hver sjette dansker mellem 15 og 64 år – har måttet flytte arbejdspladsen  hjem for at undgå Corona smitte og følge regeringens anbefalinger.

Det viser en ny oversigt fra EU’s tal-mennesker i Eurostat. Dermed ligger Danmark med i toppen, men vi kan slet ikke nå Finland, Luxembourg eller Irland til sokkeholderne.

Oppe i nord har hver fjerde finne arbejdet hjemmefra i 2020 – nemlig 25,1 procent. Nede i Luxembourg var det 23,1 procent, mens hver femte irer – 21,5 procent – arbejdede hjemmefra sidste år.

Helt anderledes ser verden ud i Øst- og Sydeuropa. Her er Home Office feberen langt mindre udbredt, selvom Corona også har været et alvorligt problem i de lande.

I Bulgarien arbejdede således kun 1,2 procent af den voksne befolkning hjemmefra. I Rumænien var det 2,5 procent og i Spanien godt 10 procent.

Mere overraskende er det nok, at vores nabolande Norge og Sverige også ligger relativt lavt. Hos nordmændene arbejdede kun 4,7 procent og hos svenskerne 7,3 procent.

Ifølge Eurostat er antallet af hjemme-arbejdende mennesker i Europa mere end fordoblet sidste år. Inden Corona var det ca. fem procent. Ved seneste nytår omkring 12,3 procent….

(Infografik: Statista)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mobil med enormt kamera