WhatsApp lukker ikke for nej-sigere i dag

Lenovo går i tilbehør

 

(Foto: Lenovo)

(Opdateret) Kinesiske Lenovo er verdens største fabrikant af pc’er. Også i Danmark er Lenovo nummer ét på den front.

Som de fleste andre pc-fabrikanter nøjes Lenovo med at producere laptops, desktops, servere og skærme.

Nogle få sælger også printere under eget navn. Øvrigt pc-tilbehør – det må man købe hos andre firmaer som f.eks. Logitech, Belkin, Razer, Jabra osv.

Lenovo vil nu markedsføre en serie tilbehør under fælles-betegnelsen Go. Målgruppen er, hvad Lenovo kalder for “den hybride arbejdsstyrke.” På dansk er det vel dem, der bruger deres laptop både på arbejde og derhjemme.

(Foto: Lenovo)

De første Lenovo Go produkter er et kraftigt powerbank batteri og en trådløs computer-mus, som kan betjene flere enheder på samme tid.

Go powerbanken forbindes til ens laptop via kabel. Med en kapacitet på 20.000 mAh kan den lade ens bærbare pc helt op mindst én gang, når man er undervejs uden strømstik i nærheden.

Powerbanken kan faktisk sende ny energi til tre enheder på samme tid. Det eksterne batteri har nemlig to USB-C stik og et enkelt USB-A,

Opladningen sker hurtigt med 65 watt ad gangen, Det er som på de hurtigste smartphones på markedet lige nu.

Lenovos nye Go Wireless Multi-Device mus er helt igennem trådløs. Det vil sige, at den normalt fyldes op via en Qi-kompatibel oplader eller fra en smartphone med ”reverse energy” feature.

Lenovos nye mus kan bruges til at styre op til tre laptops samtidig. (Foto: Lenovo)

Alternativt kan musen hente energi via et USB-C kabel. En enkelt opfyldning skal holde musen kørende i to til tre måneder.

Go musen kan ”parre sig” med tre enheder på samme tid. Skiftet mellem den sker ved tryk på en knap på musen.

Senere vil Lenovo supplere med en stribe andre Go produkter, der er praktiske for folk med laptoppen som nærmeste medarbejder. Det kan f.eks. være eksterne tastaturer, hovedtelefoner med mikrofon (headsæts), små højttalere samt kameraer og mikrofoner til videomøder.

De to første Go enheder lander på det amerikanske marked i juni. Powerbanken koster 90 dollars i USA – ca. 560 kroner – mens man betaler 60 dollars for musen.

Jeg ved endnu ikke, hvornår Lenovo lancerer sit Go tilbehør i danske butikker. Men mon ikke det snart sker….

De nye Go produkter er målrettet mennesker, der lever med og af deres laptop – som f.eks. digitale nomader. (Foto: Lenovo)

Lenovos nye mus kan oplades trådløst. (Foto: Lenovo)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WhatsApp lukker ikke for nej-sigere i dag