Lenovo rappere på spil

OnePlus har smart klippe-app

(Foto: OnePlus)

En af fordelene ved at købe sig ind i Apples univers er, at man kan problemflit kan kopiere filer, billeder osv. på kryds og tværs af iPhones, Macs, iPads og Apple Watches. Faktisk som et stort og universelt klippebord.

Nu sørger smartphone fabrikanten OnePlus for, at vi fremover kan få samme oplevelse i Android verdenen – og faktisk meget længere.

Planen er nemlig, at den nye Clipt app også skal komme i en iOS version til iPhones. Desuden kommer Windows pc’er og Macs også med, hvis de har en Chrome browser installeret.

Med andre ord er OnePlus ved at skabe det første klippebord, der fungerer på alle relevante platforme. Aldrig før har det været så let at kopiere dokumenter – trække dem mellem to vinduer – eller for den salgs skyld dele filer med andre.

(Foto: OnePlus)

 

 

Clipt er første konkrete produkt fra OnePlus’ nye kreative tænketank OneLab. Den består i øjeblikket af ni personer, der efter sigende sprudler af nye ideer.

OneLab skal bl.a. udtænke nye features til OnePlus’ Android baserede OxygenOS styresystem. Flere funktioner i den seneste version 11 som f.eks. Insight AOD har OneLab folkenes signatur.

Clipt bruger folks egen Google Drive konto til at sende data mellem f.eks. en Windows laptop og en Android telefon.

Overførslen sker på en sikker måde, men begrænser sig til 10 filer ad gangen. Kommer man over dette antal, sletter Clipt automatisk det ældste dokument. På den måde undgår man overfylde sin hukommelse.

Clipt har ikke adgang til hele ens Google Drive. I stedet bygger app’en en slags silo, hvor de ting, man kopierer mellem forskellige enheder, lagres for en periode.

Clipt krypterer overførslen, og app’en kan ikke læse indholdet af, hvad man sender. I stedet danner app’en en anonym File ID, som den deler med de forbundre enheder, så de ved, hvilke tekster, fotos og filer de skal downloade.

Umiddelbart lyder det som en rigtig god idé, som OnePlus nu lancerer. App’en er tilmed gratis og kan downloades fra Googles Play Store her.

Han man en Windows pc eller Mac med Chrome, kan man downloade en Extension til browseren her….

(Foto: OnePlus)

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lenovo rappere på spil