3 af 4 danskere bruger Facebook

Masker med musik i

(Foto: Mastercard)

Det er ikke længe siden, at tøj og sko var den foretrukne måde, som folk udtrykte deres personlighed på. Nogle gjorde det også med briller og hatte.

Corona pandemien har fremtryllet en ny ”accessory”, der er absolut nødvendig, men på grund af sit ofte lidt ferske udseende ligefrem lokker til at gøre noget ekstra ud af designet. Dimsen fylder jo trods alt det meste af vores ansigt.

Jeg taler selvfølgelig om ansigts-masker, der virkelig er blevet et modefænomen i mange lande. De er nu det vigtigste hjælpemiddel til at vise, hvem man er.

En ny analyse fra Storbritannien afslører således, at 17 procent af Generation Z – det er dem fra seks til 25 år – og de lidt ældre Millenials vælger unikke og farverige designs af ansigtsmasker, der matcher med deres øvrige beklædning og outfit.

(Foto: Mastercard)

14 procent af de unge siger samtidig, at deres masker er en vigtig måde til at markere deres virkelige jeg og personlighed.

Ikke helt overraskende vil det internationale kreditkort Mastercard hoppe med på maske-bølgen.

Mastercard er kendt som sponsor af mange store events og kaster sig nu over musikken som spejl af masken. Eller rettere – den reagerer med lys på alle de lyde og toner, som man omgiver sig med.

I år er Mastercard igen hovedsponsor for BRIT Awards 2021 musik-priserne i England. Faktisk for 23. år i træk.

(Foto: Mastercard)

Det skal fejres med en serie ansigts-masker med indbygget elektronik, der kun sælges i et begrænset oplag. Eksklusivitet har altid været en god måde at sikre opmærksomhed og efterspørgsel på.

Mastercard har derfor allieret sig med CuteCircuit, der specialister i at kombinere elektronik, tøj og smykker. Resultatet kan du se på billederne til denne artikel.

Mastercard fortæller samtidig, at 38 procent af de britiske voksne gerne vil have elektronik som en del af deres sikkerheds-udstyr i forhold til Corona.

65 procent vil gerne have gennemsigtige Corona masker, fordi de hjælper hørehæmmede og døve med at forstå, hvad deres maske-klædte modpart siger. Så kan de også læse mundbevægelser.

Endelig vil 39 procent gerne have et integreret farvekode system i masker. Det skal advare om, hvornår masken trænger til at blive udskiftet.

”Ansigtsmasker er blevet en del af vores hverdag og forbliver det måske i et godt stykke frem i tiden,” siger Agnes Woolrich. Hun er marketing- og kommunikations-chef for Mastercard i Storbritannien og Irland.

”Derfor har vi besluttet at putte interaktive elementer i en serie masker, hvor vi ligesom gifter musik og teknologi med hinanden. Fans kommer igen tæt på musikken, uden at de fysisk kommer for tæt på hinanden,” fortsætter hun.

Den første Mastercard maske er sat på hovedet af den engelske komiker og skuespiller Jack Whitehall.

(Foto: Mastercard)

Han siger, at han er vild med maskernes måde at bruge et indbygget lysshow til at reagere på musik og stemmer. Ideen kan bruges som et sikkert sprog på pubber, diskoteker, i toge, busser og butikscentre.

I praksis bruger CuteCircuit et micro-LED panel med otte gange otte små lamper, som er anbragt på masken.

Den har samtidig indbygget et par følsomme mikrofoner, der reagerer på lyde, musik, stemmer osv og formidler dem som lys i maskens display.

Man kan tænde og slukke for lamperne ved hjælp af en knap på siden af masken, der også indeholder et lille opladeligt batteri.

De musikalske og lysende ansigts-masker blev præsenteret officielt i forbindelse med BRIT Awards 2021, der blev holdt i aftes. Maskerne kommer til salg den 20. maj via Mastercards Priceless hjemmeside her….

(Foto: Mastercard)

(Foto: Mastercard)

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 af 4 danskere bruger Facebook