Her er Huaweis nye P50

Sennheiser solgt

(Foto: Sennheiser)

Jeg har tit skrevet her i spalterne, at det egentlig er mærkeligt, at øretelefoner og høre-apparater ikke smelter sammen. Det ville jo være oplagt, fordi teknologierne er stort set de samme.

Danske GN fremstiller både øretelefoner, headsæt og høreapparater, men sælger dem under to forskellige navne. GN og Jabra.

Den anden store danske høre-apparat fabrikant Demant har et datterselskab – EPOS   – der fremstiller hovedtelefoner til gamer-folket. Et selskab, som oprindeligt hed Sennheiser Communications.

Netop Sennheiser kom igen i overskrifterne i går. Da kom det frem, at den legendariske fabrikant af hovedtelefoner har solgt sin forbruger-division til schweiziske Sonova.

Sonova fremstiller høreapparater og viser med sit opkøb, at nu skal de to teknologier smeltes sammen og markedsføres i fællesskab. Det har ingen af Sonovas konkurrenter turdet sige så tydeligt før.

Sonova siger, at man har gjort sin 200 millioner euro investering for at udvide sin kundegruppe.

I dag består den mest af ældre mennesker med høretab, og Sonova vil gerne have fat i de unge, der streamer musik på deres mobiler og bruger trådløse øretelefoner.

”Selvom de unge ikke har høre-problemer nu, vil mange af dem få det gradvist med alderen. Sennheiser gør det muligt for os at få vores fremtidige publikum tidligere i tale,” sigerSonovas topchef Arnd Kaldowski til nyheds-bureauet Reuters.

 

Sennheiser har fået fornemme anmeldelser af sine Momentum øretelefoner, men de har åbenbart ikke været nok til at ville beholde firmaets produktion af forbruger-rettede produkter. (Foto: Sennheiser)

Kaldowski forklarer, at han vil udnytte Sennheisers mange-årige Hi-Fi ekspertise til at bygge apparater, der bygger bro mellem øretelefoner og høre-apparater.

Overtagelsen betyder, at Sonova vil fortsætte med at udvikle og sælge hovedtelefoner, øretelefoner og soundbarer under Sennheiser navnet.

Tilbage i februar meldte Sennheiser ud, at man fremover ville satse på et rent professionelt publikum til sine lyd- og telekonference-produkter inklusive Neumann mikrofoner. Consumer-delen skulle væk 75 år, efter at virksomheden blev stiftet.

Sonova har i øvrigt selv foretaget de første skridt ud på broen mellem høreapparater og øretelefoner.

Jeg bruger selv personligt et Phonak høreapparat fra Sonova. Det kan ikke kun betjenes via Bluetooth fra min mobiltelefon, men også kan streame musik fra f.eks. Spotify og på den møde fungere som en lille trådløs øretelefon….

Moderne Phonak høreapparater fra Sonova kan betjenes trådløst fra en mobiltelefon og streame musik ligesom øretelefoner. (Foto: Sonova)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er Huaweis nye P50