playstation på fødderne

200 mio. nu på Twitter hver dag

(Foto: Alexander Shatov / Unsplash)

Alle sociale medier nyder godt af Corona pandemien, fordi millioner af mennesker arbejder hjemmefra og bruger mere tid online end normalt.

Det gælder også goe gamle Twitter, der har mistet lidt af verdens opmærksomhed, efter at Donald Trump blev kasseret som USA’s præsident og udelukket fra det sociale medie på grund af sine opfordringer til at angribe det amerikanske parlament.

Twitter har i dag præsenteret sine regnskabstal for årets første tre måneder:

De viser, at mediet med de korte meddelelser – tweets – har fået 12 millioner nye daglige brugere i januar, februar og marts.

Dermed når Twitter op på 200 millioner brugere, der kigger forbi hver dag. De 38 millioner af dem er amerikanere. 162 millioner er internationale – inklusive danske.

Twitter bruger begrebet Monetizable Daily Active Users (mDAU) om sine brugere. Det vil i praksis sige, at det sociale medie kan tjene penge på dem ved at udsætte dem for reklamer.

mDAU er vigtigt, for de styrer samtidig Twitters indtjening. Den gik frem med 28 procent – sammenlignet med første kvartal for et år siden. Omsætningen nåede op på 1,04 milliard dollars eller ca. 6,5 mia. danske kroner.

Twitter er nu oppe på 200 millioner daglige brugere. Donald Trump er ikke længere end af dem. (Foto: Solen Feyissa / Pexels)

Den største fremgang i antal brugere kunne Twitter notere sig i lande uden for USA. Væksten på hjemmebane var 13 procent – 22 procent internationalt.

Særligt vokseværk har Twitter tilsyneladende i Japan og i Indien. Sidstnævnte skyldes nok, at rigtigt mange indere har fået smartphones og er kommet på nettet her i år.

Ligesom ærkerivalen Facebook har Twitter udfordringer med Apples iOS 14.5 opgradering af iPhonens styresystem.

Det sørger for, at iPhone brugere ikke længere automatisk får registreret deres bevægelser på internet af apps fra de sociale medier. iPhone brugere skal aktivt sige ok til såkaldt ”ad tracking.”

Twitter mener dog at stå I en bedre situation end Facebook, fordi mediet har integreret sig selv med Apples såkaldte SKAdNetwork. Det giver Twitter direkte adgang til 30 procent flere iOS enheder end før.

Twitter har øget sine investeringer i forskning og udvikling med 25 procent i årets første tre måneder – til 251 millioner dollars eller ca. 1,5 milliarder kroner.

Det sociale medie har nu godt 6.100 ansatte verden over. Det er 20 procent flere end for et år siden….

Twitter har åbenbart svært ved at regne rigtigt. 162 plus 38 giver da 200 millioner brugere – ikke 199. (Grafik: Twitter)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

playstation på fødderne