Har du talt bobler i øl?

OnePlus lokker gamere

(Foto: OnePlus)

Det er ingen hemmelighed, at alle smartphone fabrikanter gør sig store anstrengelser for at tune deres mobiler endnu bedre til computerspil.

Gamer-folket er en hurtigt voksende kundegruppe. De skal have stærkere processorer og hurtigere skærme, der reagerer på berøring i brøkdele af et sekund.

OnePlus er med helt fremme i den trend. De seneste modeller fra den populære kinesiske fabrikant har f.eks. displays, som opdateres 120 gange i sekunder. Det måles i Hz.

Der var dog ikke mange, som havde regnet med, at OnePlus også ville lave decideret ekstra-udstyr til computer-spillere.

(Foto: OnePlus)

Nyheden kan man desværre kun beundre i Indien, der er første land i verden, hvor OnePlus sælger sine Gaming Triggers.

De klikkes på ens OnePlus telefon og forvandler den på lyntid til en spille-maskine, der kan minde om en Nintende Switch konsol.

Og endnu bedre: De nye Gaming Switches ser ud til at fungere med alle Android mobiler – sågar også iPhones, iPads og Android tablets. Enheden må bare ikke være tykkere end 11,5 mm.

Desuden vil det være nemt at give Game Triggers en ekstra opgave – nemlig som udløser for telefonens kamera.

(Foto: OnePlus)

På den måde slipper man for at trykke på skærmen for at tage et billede. I stedet har man en rigtig fysisk knap til formålet – ligesom på et rigtigt fotoapparat.

Sony har lidt i stilen med sin rigtige udløser-knap på siden af sine Xperia mobiler, men OnePlus’ ser endnu bedre ud.

De nye Triggers fungerer som en slags ekstra finger. De er beregnet til at blive anbragt oppe i de øvre hjørner af telefonen, når man holder den vandret.

De beslaglægger en lille del af skærmen, men det kan gamere nok leve med. De får jo en bedre måde at styre deres spil-oplevelse. Måske især multi-player spil a la ”Call of Duty”, “PUBG” og “Free Fire.”

(Foto: OnePlus)

Gaming Triggerne er 100 procent analoge og kan placeres i alle hjørner af telefonen. Alt efter, hvor skærm-knapperne sidder, kan man fordele ”udløserne” på sin mobil. I bestemte hjørner af displayet eller for den sags skyld i alle fire.

Ifølge de første forlydender fra Indien skal OnePlus Gaming Triggers fungere overraskende hurtigt. I hvert fald når man sammenligner med trådløst spil-tilbehør.

De er fremstillet af en zink-legering og er pakket ind i solidt plastik. Indendørs sidder en professionel  switch, der giver en hørbar klik-lyd, når den bliver udløst.

Det mest forbløffende er nok prisen. På det indiske marked tager OnePlus kun 1.099 rupees, hvilket svarer til ca. 90 kroner.

(Foto: OnePlus)

Desværre melder OnePlus ikke noget om, hvorvidt det smarte spil-tilbehør kommer til salg i andre områder af kloden i – f.eks. Nordeuropa og Danmark.

Danmark er til gengæld med i OnePlus’ fejring af Community medlem nummer tre millioner i mærkets europæiske  ”brugerklub.”

Modsat de fleste andre smartphone mærker har OnePlus hele tiden satset på at have et tæt forhold til sine købere.

Det sker gennem Community’en, hvor OnePlus entusiaster kan læse nyheder, udveksle erfaringer og ideer. Desuden giver OnePlus også ekstra gode tilbud til sine medlemmer.

På verdensplan har OnePlus godt 10 millioner Community medlemmer. Med tre millioner i Europa kan det vel oversættes til, at OnePlus sælger en tredjedel af sine mobiltelefoner i vores del af verden….

OnePlus’ topchef Pete Lau præsenterede selv de nye Gam Triggers på Twitter. (Foto: OnePlus)

(Foto: OnePlus)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har du talt bobler i øl?