Post-it kopi får egen printer

Her er OnePlus’ ukendte 9R

(Foto: OnePlus i Kina)

I Danmark har OnePlus aldrig sat sit lys under en skæppe, når nye smartphone modeller skulle lanceres.

Markedsføringen har været og er offensiv. Ingen skal være i tvivl om, at her kommer en mobil, der enten slår alle rivaler på pris og/eller overbyder andre i tekniske finesser.

De danske og europæiske OnePlus reklamer er dog for intet at regne, når man sammenligner med, hvordan den populære smartphone fabrikant fører sig frem i sit hjemland Kina.

Her får den på alle tangenter med symbolik og farveglade annoncer i mega-format. Det ser man i øjeblikket i Kina stærkere end nogensinde før.

Til præsentationen af sin nye 9R telefon er OnePlus nemlig gået i alliance med folkene bag tegneserie figuren Ultraman Tiga.

Ovre i Kina har Ultraman længe været symbolet for ”positiv energi” og synonym for håb hos de yngre årgange.

Ultraman Tiga historierne er en mega ting for kinesere. Ved at lave en ”co-branding” kampagne med superfiguren kan OnePlus måske lægge en ekstra dimension til sit nuværende image. Det er at være et mobilmærke, man har råd til at købe.

(Foto: OnePlus i Kina)

Desuden er der den lille finurlighed, at ”Tiga” udtales næsten på samme måde på kinesisk som OnePlus. I Kina hedder Oneplus med ”di jia”, hvor Tiga siges som ”yi jia.”

Set med danske briller er OnePlus’ nye kampagne i Kina interessant, fordi den gælder den OnePlus 9 variant, vi aldrig fik at se i Europa.

Lite-udgaven af den nye OnePlus 9 toptelefon – den hedder 9R – skulle kun sælges i Indien, Hed det sig, men nu kan også kineserne købe mobilen.

Betyder den ændrede strategi mon, at OnePlus 9 også er på vej til vore breddegrader. Man har jo et standpunkt, indtil man tager et nyt.

Selve 9R ligner sine to søskende OnePlus 9 og 9 Pro som tre dråber vand. I hvert fald udefra. Indendørs kan man dog finde klare forskelle, der afslører, at ”R” står for Lite.

OnePlus 9R må således nøjes med Qualcomms Snapdragon 870 chip-sæt, der er en smule svagere end 888-motoren i de dyrere varianter af 9.

Den nye 9R har selvfølgelig 5G, men må klare sig med kameraer uden indflydelse fra svenske Hasselblad.

(Foto: OnePlus i Kina)

På ryggen af 9R sidder fire kameraer med en 48 megapixel Sony iMX586 som den vigtigste sensor. Den assisteres af en super vidvinkel på 16 MP, en makro på 5 MP og et sort/hvidt objektiv på 2 MP.

Kameraerne kan optage video i 4K kvalitet med 30 eller 60 billeder i sekundet (fps). Selfie-skyderen på fronten klarer Full HD video 1.080 punkter og 30 fps.

At 9R er en telefon i den øvre mellemklasse afsløres også af, at den ”kun” har DDR4 RAM og UFS 3.0 styring af lageret, hvor de dyrere OnePlus modeller disker op med hurtigere DDR5 chips og UFS 3.1.

Skærmen ser dog alt andet end mellemklasse ud: Det er et AMOLED display på 6,55 tommer og Full HD+ kvalitet. Med 120 Hz opdaterings-frekvens er skærmen blandt markedets hurtigste.

Endelig kan nævnes, at OnePlus 9R har to separate batterier indenbords. De er på hver 2.250 mAh og er forklaringen på, at opladningen kan fungere med lynhurtige 65 watt. De to får nemlig fyldt ny energi på samtidig, og det er hurtigere end at lade ét stort batteri.

Kineserne kan købe den nye 9R telefon fra tirsdag den 20. april. Prisen er aggressiv: 2.999 yuan for en telefon mee 8 GB RAM og 128 GB lager.

Det svarer til ca. 3.000 danske kroner – hvilket er præcis det samme OnePlus’ nuværende mellemklasse udspil her i landet – OnePlus Nord….

(Foto: OnePlus i Kina)

(Foto: OnePlus i Kina)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Post-it kopi får egen printer