Denne mobil er et monster

YouTube overhaler ”fjæset”

(Foto: Gerd Altmann / Pixabay)

Det kan godt være, at Facebook er verdens største sociale medie med 2,6 milliarder daglige brugere på globalt plan.

Det er også en kendsgerning, at Facebook gruppen dominerer de sociale medier som helhed med Instagram, WhatsApp, Messenger og Facebook.

På hjemmebane i USA er Facebook imidlertid ikke nummer ét længere. Det er Google-ejede YouTube.

Ifølge analyse-bureauet Pew Research Center har YouTube i dag den største udbredelse blandt voksne amerikanere over 18 år.

Her har den populære video-tjeneste en markedsandel på hele 81 procent. Det er 12 procent større end Facebook, som syv af ti voksne amerikanere bruger.

Alle andre sociale medier er langt mindre, viser Pew analysen: Twitter er f.eks. helt nede på 23 procent, mens Linkedin når 28 procent af de voksne i USA.

(Infografik: Statista.com)

Netop, at målingerne er foretaget blandt ”voksne”, er vigtigt at bemærke. Langt de mest ivrige brugere af sociale medier er nemlig teenagere.

Hvis de var taget med i analysen, ville TikTok ikke ligge helt nede på 21 procent andel, Snapchat på 25 eller Instagram på 40 procent.

Andre vil måske argumentere, at YouTube ikke er et ”rigtigt” socialt medie som Facebook, Twitter eller Linkedin.

Det ville nok også have været korrekt for fem eller 10 år siden. I mellemtiden har Google imidlertid tilført en række nye kommunikations-features, der retfærdiggør titlen som socialt medie.

Pew Research Centre foretog sin rundspørge i USA mellem den 25. januar og den 8. februar 2021.

De eneste to sociale medier i Top-10, som har haft store fremgange hos de voksne, er YouTube og Reddit….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Denne mobil er et monster