Trådløs oplader er guld

De blomstrer for tidligt

(Foto: Cock-Robin / Pixabay)

Den verdens-berømte kirsebær blomstring i japanske Kyoto nåede sit højdepunkt sidste fredag den 26. marts.

Det er den tidligste dato i næsten 1.200 år, hvor de grundige japanerne officielt har registreret tidspunktet, hvor kirsebær træerne blomstrer så smukt.

Traditionelt er blomstringen en begivenhed, der tiltrækker besøgende fra hele verden. I år kunne den dog kun overværes af lokale japanere, fordi landet er underlagt skrappe Corona restriktioner.

Ifølge forskere fra Osaka Prefecture University skyldes den meget tidlige blomstring klodens klima-ændringer. Gennemsnits-temperaturen i det japanske forår stiger nemlig år for år.

Som med alle andre klima-relaterede data varierer de meget fra år til år og fra sted til sted. Japanerne kan dog se en stadig tidligere blomstring over de seneste 20 år.

(Infografik: Statista.com)

Inden det 20. århundrede blomstrede de japanske kirsebær-træer kun meget sjældent før i april måned.

Rekorden i over 700 år havde 1409, hvor blomstringen toppede 86 dage ind i det nye år – altså den 27. marts. I år blev den så slået med et enkelt døgn.

Direktøren for USA’s Phenology Network – Theresa Crimmins – fortæller til den store amerikanske avis ”Washington Post”, at for tidlig blomstring kan have store ulemper for frugttræer.

De risikerer f.eks. at blive udsat for frost i tempereret klima som i Nordeuropa, eller der er for få insekter til at sprede træernes pollen.

”Fenologi” er I øvrigt videnskaben, der arbejder med klimaets indflydelse på plante- og dyreliv som f.eks. spiring og fugletræk….

I den gamle kejserby Kyoto er den årlige ”cherry blossom” – på japansk Sakura – en stor begivenhed. (Foto: Kristin Wilson / Unsplash)

 

 

(Foto: Cock-Robin / Pixabay)  indledningsfoto med fugl

 

https://www.statista.com/chart/24545/kyoto-cherry-blossom-bloom-peak/

…….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trådløs oplader er guld