OnePlus laver måne-regnbue

Denne bil har pladespiller i

(Foto: Lexus)

Personvogne og pladespillere har aldrig været gode venner. Så gik det meget bedre med først kassettebånd og siden cd-skiver og i bilernes musik-anlæg.

Det første kommercielle forsøg på at montere en grammofon i bilen stammer – så vidt vides – fra 1956.

Da solgte Chrysler uden det store held at sælge en Highway Hi-Fi flyder med stor V8 motor og en pladespiller monteret mellem forsæderne.

Selvom Chrysler flyderen havde en blød affjedring, rystede det ganske enkelt for meget, når den kørte over veje og gader. Med hoppende og dansende pick-up nåle på vinylskiven som resultat. Det lød sgu ikke godt.

Den special-affjedrede pladespiller gemmer sig i Lexus bilens handskerum. Den kan afspille både singler og LP’er, (Foto: Lexus)

Derfor blev den idé hurtigt begravet i mange år, inden den pludseligt dukker op igen her i 2021.

Hos Lexus i Japan skal det nemlig være lykkes for første gang at få en grammofon med vinylplader til at spille ordentligt sammen med en personbil.

Toyotas datterselskab for luksus-biler har indrette en Lexus IS Wax Edition til analog musik-afspilning i stedet for det moderne digitale.

Det er sket i samarbejde med de japanske musik-stjerner Kaytranada og Madlib, der har hentet hjælp hos Hollywood special effects folkene fra SCPS for at få forehavendet til at gå op i en højere end – undskyld et højere gear.

Ude fra ser Lexus modellen med indbygget pladespiller og super-anlæg fra Mark Levinson nærmest diskret ud. Det må være lige, indtil man drejer op for de 1.800 watt. (Foto: Lexus)

SCPS designede, håndbyggede og 3D-printede en pladespiller af carbon og aluminium. Den har en affjedring, der kan tage langt de fleste vibrationer og knubs fra kørslen. Måske lige bortset fra deciderede huller i asfalten.

Pladespilleren blev derefter anbragt i Lexus bilens handskerum. Når man åbner klappen på det, kommer grammofonen glidende frem ved hjælp af en motor.

Er vinyl-skiven lagt på, og nålen sænket ned i rillen, kører grammofonen igen ind i handskerummet, hvor den kan rotere i fred og ro uden at kollidere med knæene på den person, der sidder i bilens passagersæde.

Når der er brugt så meget energi på bare én del af signalkæden i et stereo-anlæg, skal resten naturligvis også være ekstra-ordinært.

Lexus har derfor indbygget et sindsygt dyrt Hi-Fi system fra amerikanske Mark Levinson i sin særligt musikalske demo-udgave af den nye IS model.

Det vil sige Hi-Fi forstærkere på 1.800 watt, der fordeles på 17 højttalere i kabinen. Forhåbentligt kan grammofones affjedring også isolere plade-afspilningen fra subwooferens vibrationer.

Selve Lexus IS Wax Edition er lakeret i matsort, mens sæder og interiør er holdt i sort og rødt læder. Der skal jo også være noget for øjet – ikke kun øret.

Helt så funky som en anden Lexus special-bil er den nye dog ikke. For en måned siden præsenterede Lexus således en IS Gamer model med integreret storskærm og pc til computerspillere. Se den her.

Desværre har Lexus ingen planer om at sætte sin nye og musikalske IS Wax i produktion, selvom der uden tvivl vil være et køber-publikum til bilmodellen.

Denne særlige bil er kun lavet for at vise, at man kan….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus laver måne-regnbue