LEGO fejrer jubilæum i rummet

Fiber ti gange hurtigere

(Foto: Compare Fibre / Unsplash)

I øjeblikket er 1.000 megabit i sekundet det nogenlunde maksimale, man kan trække ud af Danmarks nuværende fiberkabler.

Om kort tid bliver fibernettet dobbelt så hurtigt – nemlig 2.500 Mbps op og 2.500 Mbps. Så må selv meget krævende private bredbånds-brugere være stillet tilfreds.

Er det ikke nok, vil det på sigt være muligt at øge hastigheden til 10.000 Mbps. Altså ti gange hurtigere end det bedste, som private husholdninger i øjeblikket kan købe. Virksomheder og den offentlige sektor har adgang til fiber, der er hurtigere end de velkendte 1 Gbps.

Det sker, når TDC Net gradvist opgraderer det nuværende fibernet med den såkaldte XGS-PON teknologi, der aldrig har været anvendt i Danmark før.

XGS-PON eller 10G-PON er en relativ ny standard for internet kabler, der kan levere op til 10 gigabits pr. sekund.

Til forskel fra nuværende fibernet placeres det meste af tele-udstyret et centralt sted. På den måde undgår man langsomme kobberkabler, der stadig anvendes flere steder i netværket – f.eks. mellem husstanden og den nærmeste central.

Med TDC’s nye XGS-PON teknologi kan fibernet til private i første omgang blive dobbelt så hurtige som i dag. Henad vejen kan hastigheden tidobles. (Foto: Campaign Creators / Pixabay)

Ifølge TDC NET vil de super-hurtige fibernet i første omgang være tilgængeligt i udvalgte områder i Aarhus, Aalborg, Odense og dele af Storkøbenhavn. Kablerne åbner her i foråret.

TDC NET går desuden i gang med at forberede alle nye fiberforbindelser til også at kunne bruge XGS-PON  teknologien.

Samlet set repræsenterer det et markant løft af TDC NETs fiber-infrastruktur, der i løbet af de kommende år forventes at nå ud til cirka én million danske adresser.

De nye fiberkabler vil ikke kun blive tilbudt af TDC’s egne teleselskaber. Også andre internet-udbydere, der bruger TDC’s fiber, vil få adgang til at sælge egne løsninger.

Fiber-forbedringen sker samtidig med, at en anden afdeling af TDC har travlt med at rulle det første landsdækkende 5G mobilnet ud i Danmark.

Om et år eller to vil danskerne derfor kunne vælge og vrage mellem mobile og faste netværk, der er hurtigere, end de fleste kunne drømme om for bare få år siden.

Bolig-ejere, der bor i et af de udvalgte områder – og som ønsker at høre nærmere om XGS-PON, skal kontakte deres nuværende internet-udbyder….

TDC’s nye superhurtige internet kan bruge eksisterende fiberkabler. (Foto: TDC Net)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LEGO fejrer jubilæum i rummet